Berlingske Business
17:43Tak for i dag

ErhvervsKlimanoter

ØMU-barometer på nej

Rentemarkedet tror på et svensk nej til ØMU''en ved euroafstemningen

14. september i Sverige. Det viser Danske Banks såkaldte ØMU-sandsynlighed for Sverige for august. ØMU-sandsynligheden

er opgjort til 3 pct. i august, hvilket er uændret i forhold til juli.



- Markedet tror efter vores mening for lidt på

et "ja", selvom "nej"-siden har et pænt forspring i meningsmålingerne. Der er nemlig stadig mange tvivlere,

hvilket gør forudsigelser om udfaldet yderst usikre, skriver Danske Bank.



Valutamarkedet og bookmakerne hælder også

til et svensk "nej" til euroen. Bookmakernes odds for et "nej" er på det laveste niveau i den periode, Danske

Bank har opgjort sit ØMU-barometer. RB-Børsen

Krise næsten afblæst

Den Europæiske Centralbank

(ECB) vurderer, at risikoen for, at økonomien i Eurozonen udvikler sig dårligere, end centralbanken har forudsagt, er mindsket,

men stadig eksisterende. Det sagde Grækenlands centralbankchef, Lucas Papademos, efter torsdagens møde i ECB''s styrelsesråd.

Papademos udtalte sig på ECB''s vegne, fordi den afgående ECB-chef, Wim Duisenberg, var forhindret i at deltage i mødet.



Ifølge

Papademos vil de historisk lave renter - der i øvrigt blev betegnet som "passende" - fremme den økonomiske

vækst, som han venter vinder frem i andet halvår. Væksten i 2. kvartal betegnede Papademos som værende "meget svag".



Med

hensyn til prisniveauet, så venter ECB ifølge Papademos, at inflationen forbliver omkring 2 pct. resten af året,

men vil tage af til næste år. Der er rigelig likviditet i euroområdet, men Papademos anførte, at den høje

likviditet ikke påvirker priserne. Den kan dog give årsag til bekymring under et opsving. RB-Børsen

Vil

skære i fradrag

Kristelig Folkeparti går til angreb på retten til at trække fagforeningskontingenter fra i

skat i sit oplæg til dette års finanslovsforhandlinger. Partiet vil sikre staten en ekstra skatteindtægt ved at

ændre fradragsreglerne, så fagforeningsmedlemmer højst kan fratrække 1.500 kr. om året. Til gengæld

vil de Kristelige ikke nedsætte fradraget for kontingentet til arbejdsløshedskasserne. Kristeligt Folkeparti forventer

i øvrigt ikke at komme med i den samlede finanslovsaftale for 2004, dertil er partiets forslag om f.eks. at øge ulandshjælpen

og den internationale bistand med 1,5 mia. kr., for uspiselige for VK-regeringen. vls

Ledighed i København

I juni

2003 var godt 42.700 uden arbejde i Storkøbenhavn, hvilket er 4200 flere end året før, og for første gang

i lang tid stiger ledigheden ligeså meget i resten af landet som i Storkøbenhavn. Det viser den seneste Arbejdsmarkedsredegørelse

for Storkøbenhavn. Hovedstaden har dog stadig en lavere ledighed end i resten af Danmark. 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 5,7

pct. på landsplan.



Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn forventer, at ledigheden i hovedstaden vil stige

yderligere i det kommende år samtidig med, at beskæftigelsen vil falde og forblive uændret det næste års

tid. En række virksomheder peger desuden på, at beskæftigelsen er vigende, fordi der er blevet færre jobåbninger,

og det er blevet lettere at rekruttere nye medarbejdere. brahe

Erhvervsuddannelser

Flere unge vælger at tage en erhvervsuddannelse

inden for SiD''s område. I første halvår af 2003 er antallet steget med cirka fem pct, skriver internetudgaven af

Fagbladet på baggrund af Undervisningsministeriets seneste opgørelser. Blandt andet anlægsstruktør og procesoperatør

er blevet mere populære. Antallet af praktikpladser fortsætter dog med at falde. I første halvår oplevede

man således et fald på 2,7 pct. i forhold til 2002. brahe

ErhvervsBladet retter

I gårsdagens VirksomhedsRåd

(side 14) har der indsneget sig en beklagelig regnefejl i svaret på spørgsmålet om køb af en Audi A6 på

gule plader. Af svaret fremgår, at skatteværdien af en fri bil med nyvognspris på 400.000 kr. er 85.000 årligt

de første tre år og herefter 60.000 kr. Det er ikke korrekt. Skatteværdien er 95.000 kr. de første tre år

og herefter 75.000 kr.



Reglerne for udregning af skatteværdien af fri bil er, at nyvognsværdien op til 300.000 beskattes

med 25 pct., dog skal beregningsgrundlaget mindst være 160.000. Køber man en fri bil til en værdi af 100.000 vil

den altså blive beskattet som om den kostede 160.000. Den værdi, der overstiger 300.000 beskattes med 20 pct. Efter tre

år nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsværdien.



Redaktionen beklager fejlen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen