Berlingske Business
11:30I dag skal tysk domstol vurdere dieselforbud

ErhvervsKlima

Robotter bevarer job

Robotter indtager arbejdspladsen.

Det bekræfter virksomheden ABB, der producerer omkring halvdelen af de industrirobotter, som sælges i Danmark.

- Vi har solgt det største antal robotter nogensinde. Flere og flere virksomheder opdager, at robotter er et alternativ til at flytte produktionen ud, siger Henrik Jacobsen, der er direktør for de danske robotaktiviteter i ABB. Det skriver SID.dk og SiD ser da også positivt på flere robotter i dansk industri, for alternativet er ofte, at arbejdspladserne ellers flytter til lavtlønslande. ABBs salg er steget med 20 procent i år. Helt så forrygende går det ikke for konkurrenterne på det danske robotmarked. Men samlet set er der dog en stigning på cirka 10 procent, vurderer formand for Dansk Robot Forening, Leif Dalum.

Sidste år blev 288 nye industrirobotter taget i brug i Danmark, og Leif Dalum forventer, at der i alt vil være tæt på 3.000 i sving ved nytår. jfl

Dollar presser virksomheder

Den amerikanske dollar kom i løbet af det forgangne år under fornyet pres.

Dermed fortsatte den de de to foregående års deroute. Det har lagt pres på indtjeningen og konkurrencesituationen i en lang række danske virksomheder, og der er ikke meget, der tyder på, at en reduktion i presset er lige om hjørnet.

Fem valutaeksperter, som RB-Børsen har kontaktet, venter i gennemsnit en dollarkurs på 5,43 kr. på seks måneders sigt. Der er dog stor uenighed blandt analytikerne, der estimerer værdier mellem 5,38 kr. og 5,80 kr. En enkelt ligger helt i bund, men der er forventningen baseret på "i løbet af 2005", hvor dollaren ventes af nå 5 kr. Bag dollarfaldet ligger et galoperende underskud på de nordamerikanske handels- og betalingsbalancer og et kolossalt minus på de indenlandske budgetter i USA. Og det er en situation, der ikke kan ændres i et snuptag, uanset om den politiske vilje i Washington er til stede eller ej. Det har stor betydning for især eksport-virksomheder, der ligger under for valutamarkedets luner og dollarbevægelserne i særdeleshed.

I den nærmeste fremtid ser dollaren ud til at forsætte det fald, som Den internationale Valutafond (IMF) har kaldt et effektivt "wake-up call" til de amerikanske myndigheder. RB-Børsen/jfl

Danske skibe i sikkerhed

Skibe og besætninger hos de tre store børsnoterede rederier - Mærsk Sealand, Torm og Norden - har klaret sig uskadt gennem den flodbølge, der ramte landene ved Det Indiske Ocean søndag morgen efter et kraftigt jordskælv.3

- Vi har ikke fået meldinger om, at der nogen skibe skadet og tilsvarende for besætningerne, siger Peter Beck Bang, informationsmedarbejder hos A.P. Møller - Mærsk. Han kan derfor melde, at skibe og besætninger er i god behold. Det samme kan de hos Torm og Norden. RB-Børsen.

Jordskælv uden effekt

Verdens største jordskælv i mere end 40 år får blot marginal betydning for makroøkonomien i de lande, som flodbølgerne ramte.

Det vurderer Danske Banks økonomer i en kommentar mandag.

- På længere sigt er det sandsynligt, at effekten af jordskælvet er ganske lille. Det skyldes især, at de ramte arealer ikke er byer med omfattende infrastruktur og store industrier. Derfor vil den økonomiske vækst i regionen kun vise et lille dyk i forhold til prognoserne - om noget overhovedet. Aktierne vil - bortset fra dem, der er relateret til turisme og valuta - ikke falde væsentligt, skriver Danske Bank.

Da markederne åbnede efter julen og jordskælvet mandag, var det med moderate fald på de asiatiske børser, hvor aktier relateret til rejsebranchen tegnede sig for de største fald. Samtidig blev både Thailands og Indonesiens valuta svækket, idet investorerne ifølge Danske Bank er nervøse for, at jordskælvet vil dæmpe turismen og dermed landenes økonomiske vækst. RB-Børsen

ErhvervsBladet Retter

I den udgave af ErhvervsBladet, der udkom torsdag den 23. december, omtaltes en gruppe investorers sagsanlæg mod ledelsen i Keops i forbindelse med udbud af anparter i et københavnsk hotel.

Keops advokat Tom Buhmann gør i et brev til ErhvervsBladet opmærksom på, at tvisterne mellem investorerne og Keops-ledelsen er af civilretlig karakter. De skal derfor afgøres ved en civilretlig domstol. Der er således i følge Buhmann ikke tale om, at Keops-ledelsen har begået "ulovlige og bedrageriske handlinger " i straffelovens forstand. ErhvervsBladet beklager, at artiklen kunne opfattes som om tvisten mellem Keops og investorerne skal afgøres i en domstol, der beskæftiger sig med strafferet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen