Berlingske Business
11:13Vismænd ser lyst på væksten i 2018

Erhvervsklima

Udlændinge gemmes

Lempelig administration af rådighedsregler Integrationsministeriet har i går offentliggjort to rapporter, der viser, at kun hver fjerde kommune har skriftlige forretningsgange, når der opstår tvivl om udlændinges rådighed.

- Det er et stort problem, at kommunerne ser så lempeligt på lovens krav. Når kommunerne ikke overholder loven, svigter de den enkelte indvandrer. Indvandrere står i mindre grad til rådighed for arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Det er kommunernes pligt at sikre, at alle ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet - og tilmeldes AF - og at ledige der ikke bør trækkes i ydelsen. Ledig arbejdskraft skal være synlig for virksomhederne. Derfor er det afgørende, at alle, der er parate til arbejdsmarkedet, bliver tilmeldt AF, og får deres CV lagt ind i AF''s database, siger arbejdsmarkedskonsulent i DA, Berit Kjær Petersen.nika

Nyt KBX-indeks

Den kommende KBX-portefølje indeholder 69 aktier mod den eksisterende portefølje, der indeholder 68 aktier.

I forhold til den foreløbige portefølje, der blev offentliggjort den 6. december 2004, er Capinordic tilføjet den endelige portefølje. Dette skyldes en justering i forbindelse med fjernelsen af Dansk Kapitalanlæg. Endvidere er

Falck blevet fjernet som følge af den ventede afnotering, oplyser fondsbørsen.

Fem nye aktier - Luxor B, Monberg & Thorsen, D/S Norden, Roskilde Bank og Auriga - blev indlemmet KBX-porteføljen 6. december. Ud af indekset dengang røg fire aktier: Keops, Genmab, H+H International og Dansk Kapitalanlæg. Den endelige portefølje for KBXcap offentliggøres den 30. december 2004 og træder i kraft når handlen starter 3. januar. RB-Børsen

Udlandsgæld steg 5 mia. kr.

Danmarks udlandsgæld steg med 5 mia. kr. til 170 mia. kr. i 3. kvt., viser en opgørelse fra Nationalbanken. Gældsstigningen skyldes lavere kurser på værdipapirer, idet der netto er registreret et værditab på 14 mia. kr. på især danske men også udenlandske papirer. En stor del af det tabte opvejes dog af betalingsoverskuddet på 9 mia. kr.

- Udviklingen dækker over et positivt dansk aktiemarked, der har udviklet sig væsentligt bedre end de udenlandske aktiemarkeder, hvor der generelt har været tab målt i danske kroner. Tilsvarende øgede generelle kursstigninger på obligationer nettogælden, idet udlandet har en betydelig nettofordring på danskere i form af gældsinstrumenter, forklarer Nationalbanken. RB-Børsen

Bankerne overhaler realkredit

Væksten i pengeinstitutternes udlån var højere end væksten i realkreditinstitutternes i november. Det viser Nationalbankens opgørelse "Balance- og strømstatistik for MFI-sektoren", hvor MFI står for den monetære og finansielle sektor.

Samlet set steg sektorens udlån til danskere med 19 mia. kr. til 2323 mia. kr. i november. Stigningen fordeler sig med 8 mia. kr. hos realkreditten og 13 mia. kr. hos pengeinstitutterne samt et fald i udlånet hos andre kreditinstitutter. Det er alene rentetilpasningslånene, der har skabt væksten i realkreditudlånet, da de fastforrentede udlån ligger på niveau med oktober. RB-Børsen

Flere ledige

Antallet af af fuldtidsledige steget med 700 i det seneste år frem til og med tredje kvartal. Samtidig er fuldtidsdeltagere i støttet beskæftigelse med løntilskud steget 21 pct. til 66.400 siden sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af personer, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, er faldet med 3000 fuldtidsdeltagere eller 6 pct. siden tredje kvartal 2003, men samtidig er antallet af fuldtidsdeltagere i vejlednings- og afklaringsforløb steget med 2300 eller 87 pct. Der var 63.300 fuldtidsdeltagere i aktivering på arbejdsmarkedet i tredje kvartal mod 60.100 i samme kvartal sidste år. Aktivering i AF-regi steg 18 pct. til 32.400 fuldtidsdeltagere, mens aktivering i kommunalt regi faldt 5 pct., til 30.900 fuldtids-deltagere. RB-Børsen

Spinkle forsikringsresultater

De forsikringstekniske resultater i 2004 er spinkle, og det lave renteniveau er et voksende problem. Det skriver formanden for Forsikring & Pension, Jens Erik Christensen, i decembernummeret af publikationen Forsikring.

Det forløbne år har dog vist en tendens til en forbedret rentabilitet for de danske skadesforsikringsselskaber, og på livs- og pensionsforsikringsområdet har udviklingen også været tilfredsstillende. Aktiviteterne har været præget af en betydelig vækst, især vedrørende arbejdsmarkedspensioner, skriver Jens Erik Christensen, der til dagligt er administrerende direktør i Codan. RB-Børsen

Private ind i Vækstfonden

Regeringen vil skabe et ventureparadis ved delvis privatisering af Vækstfonden. Dertil kommer en kickstart af minibørsen med skattefradrag, skriver dagbladet Børsen.

- Hvis regeringen kan få det her gennemført, så vil vi være et af de bedste steder i Europa på dette felt i lyset af de mange initiativer, vi er kommet med. Vi er nødt til at tænke nyt og skabe nyt, hvis vi skal håndtere globaliseringen. Markedet for risikovillig kapital er afgørende for, om vi får udviklet os til et førende vækst- og iværksættersamfund," siger Bendt Bendtsen til Børsen. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen