Berlingske Business

Erhversklima

Gevinst til BRF-kunder

BRFkredit har igennem december solgt obligationer over Københavns Fondsbørs til brug for refinansiering af rentetilpasningslån pr. 1. januar 2005. Renten er fastsat ud fra et gennemsnit af det afholdte salg.

- På et 30-årigt rentetilpasningslån med årlig tilpasning betyder det en kontantlånsrente for 2005 på 2,43 pct. med afdrag og 2,41 pct. uden afdrag. På et 30-årigt lån på 1 mio. kr. vil BRFkredits kunder næste år spare 1720 kr. i renteudgifter før skat i forhold til 2004. På et afdragsfrit lån falder ydelsen efter skat med 1148 kr. Ydelsen efter skat på et lån med afdrag falder med 512 kr., idet opsparingen (afdraget) stiger med 636 kr., oplyser BRFkredit.

Det hidtil dyreste år for boligejerne med de et-årige rentetilpasningslån var i 2001, da renten lød på 5,61 pct. hos RD

Fredag afsluttede Realkredit Danmark (RD) årets refinansiering af flekslån, og også landets største realkreditinstitut Nykredit har fastsat deres rente. Dermed har langt størstedelen af landets op imod 400.000 flekslånere - endnu en gang - opnået rekordlav rente på deres realkreditlån. RB-Børsen

Flere havvindmøller

Såvel regeringen som Socialdemokraterne er parate til en aftale om at bygge flere havvindmøller, når Folketinget til foråret skal forhandle en ny 10-årsplan for energi- og klimapolitikken på plads.

Socialdemokraterne har spillet ud med en plan om at bygge mellem 500 og 1000 flere havvindmøller og - alt i alt - bringe vindmøller og andre alternative energikilder op på at udgøre 40 procent af Danmarks elektricitetsforsyning. Venstres energiordfører, Kim Andersen, er med på ideen, men fastslår, at der skal være sikkerhed for, at forsyningsnettet kan optage og distribuere den ekstra vindmølleenergi til de danske forbrugere, når det rigtigt blæser, så den ikke som i dag af og til må sælges til udlandet til spotpris red.

Seniorpolitik halter efter

De danske virksomheder svigter deres ældste medarbejdere. En helt dugfrisk undersøgelse viser, at halvdelen af de danske virksomheder ikke har nedskrevet nogen seniorpolitik.

Undersøgelsen er lavet af Dieu, der er et af landets største private kursus- og konsulenthuse. Dieu har spurgt 237 personer primært i aldersgruppen fra 51 til 60 år. Kun 48 pct. bekræfter, at deres arbejdsplads har en nedskrevet seniorpolitik. Heraf er hele 32 pct. i tvivl om, hvorvidt seniorpolitikken omfatter efteruddannelse, som seniorerne mener, har en stor betydning for at bevare et godt arbejdsliv. -fmj

Tyvene har travlt

I juledagene strømmer lys og julemusik ud fra mange hjem, men holder man ikke jul i eget hjem, er der risiko for, at der strømmer andet ud af ens hjem. Juletid er nemlig også indbrudstid, og i år forventer Forsikringsoplysningen op til seks gange så mange indbrud i private hjem juleaften som på et normaldøgn. Tyvene ved nemlig godt, at omkring halvdelen af alle danske hjem er forladt juleaften, og at mange også er væk de øvrige juledage. Derfor vil mange danskere også i år få en ubehagelig jule-overraskelse.Konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen slår fast, at ingen kan gardere sig 100 pct. mod indbrud, men ofte vil man med lidt omtanke kunne undgå indbrudsforsøg.

- Gør det svært for tyven. Tyven skal for eksempel have vanskeligt ved at finde ud af, om der er nogen hjemme. Kommer han i tvivl, vil han nemlig ofte gå videre, siger Christian Skødt. -fmj

Populær jobprotal

Godt en halv million danskere benytter hver måned den offentlige jobportal Jobnet.

Det viser en ny opgørelse fra Gallup, som løbende overvåger, hvor mange såkaldte "unikke brugere" jobportalen har. Ifølge Gallup var der både i oktober og november 2004 ca. 525.000 unikke brugere på Jobnet.

- Når man bliver ledig, skal man tilmelde sig Jobnet. Derfor er det heller ikke overraskende, at mange benytter Jobnet. Men med et antal på den anden side af en halv million overgår forbruget langt det antal, der kan tilskrives de ledige," siger Mikala Kreiser, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er ansvarlig for Jobnet.

Hun understreger, at målingen underbygges af to nye undersøgelser, som - hver på deres måde - bekræfter, at Jobnet er ganske populært i vide kredse i Danmark. -fmj

DiBa ekspanderer på Bornholm

DiBa Bank med hovedsæde i Næstved på Sydsjælland ekspanderer på Bornholm. Banken har besluttet at åbne filial nummer to på klippeøen, og denne gang er det i Nexø. DiBa Bank har i forvejen en filial i Rønne, og det er de gode erfaringer derfra, som er årsagen til at man nu etablerer sig i Nexø, fremgår det af en meddelelse mandag.

DiBa Bank har købt halvdelen af en ejendom på Åsen, og her ventes filialen at slå dørene op i løbet af sommeren næste år. Banken anfører, at forventningerne til indeværende år ikke påvirkes af ekspansionen. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen