Berlingske Business

Envotech henter analyserne udefra

Sønderborg-firmaet Envotech OHM Engineering ApS. er blandt de førende producenter af anlæg til at behandle industrielt

spildevand.


Firmaet har brug for at få foretaget analyser af både olie- og metalholdigt spildevand samt materialer

for at finde ud af, om de kan modstå påvirkninger fra krasse væsker i de færdige anlæg.


I stedet

for at have eget laboratorium med fastansat laborant har Envotech valgt at købe sig til analyser og viden hos laboratoriet

på Syddansk Universitet i Sønderborg.


- Vi bruger konsekvent laboratoriet og har outsourcet hele vores laboratoriefunktion.

Det er for os den eneste fornuftige måde at gøre det på. Ud over spildevandsanalyser bruger vi laboratoriet til

factfinding -ikke tidligere kendte problemer hos vore kunder med belastede eller beskadigede produkter - og til materialeanalyser

ved udvikling af nye anlæg, siger salgschef Preben Thomsen, Envotech.



-30 underleverandører

Envotechs anlæg

bruges især i den metalforarbejdende industri, hvor olie- og smøremidler indgår.


Der produceres op til 30

anlæg i størrelsen 460 kg til fire ton og med en kapacitet fra 40 til 1000 liter spildevand i timen årligt.


Produktionen

foregår hos 20-30 underleverandører, mens firmaets egne otte medarbejdere monterer, programmerer og slutafprøver

anlæggene.


Envotech-anlæggene fungerer ofte i anaerobe, iltfri, miljøer med korrosionsforhold, der stiller

særlige krav til de ståltyper, der anvendes.


Her bliver laboratoriet i Sønderborg sat på arbejde for

at forhindre, at anlæggene står og bliver ødelagt hos Danfoss, Grundfos, SAS og andre kunder i ind- og udland.


Samarbejdet

med det daværende teknikum blev indledt af den sønderjyske opfinder, Asger Gramkow, allerede inden Envotech blev etableret

i 1990.


Siden blev han ved en rekonstruktion i 1997-1998 købt ud, da japanske OHM Electric købte firmaet og dets

patenter.


- Danmark er som industriland bagud i forhold til konkurrenterne inden for applied science, hvor virksomheder og universiteter

arbejder sammen. Herhjemme er der flere Ole Opfinder-typer, og det kan blive kritisk for dansk industri. Her i området kan Syddansk

Universitet være med til at give virksomhederne et løft, siger Preben Thomsen.



Base i Fjernøsten

Envotechs

brug af det eksterne laboratorium varierer meget. Det kan ligge fra et par tusinde kroner pr. måned til standardforanalyser,

der skal vise, om en portion spildevand overhovedet kan behandles, til mere komplicerede materialeanalyser.


Derfor kan udgiften

i nogle måneder løbe op i femcifrede beløb - men stadig langt under, hvad eget laboratorium ville koste at drive.


Envotech

eksporterer 60-90 pct. af produktionen og har ved det japanske ejerskab fået en god base i Fjernøsten, hvor anlæggene,

der inddamper ved tryk med et meget lavt energiforbrug pr. ton renset spildevand, har et godt marked.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen