Berlingske Business

Energi-gigantisme

Aftalen om at fusionere Elsam og DONG har fået nogen til at tale om "energi-imperium" og udtrykke bekymring for konkurrencen på det danske energimarked. Men det er udtryk for en særlig dansk og temmelig provinsiel tankegang at udnævne DONG og Elsam til at være "energi-giganter".

Hvis vi bare ser på til vores nærmeste nabolande, er der tale om energi-imperier i en helt anden målestok. Vattenfall, der er fuldt ud ejet af den svenske stat, og som også har købt en pæn del af el-produktionen i Tyskland, sælger ca. 8 gange så meget el som Elsam. Og tyske E.ON, der også kontrollerer svenske Sydkraft, sælger 20 gange så meget el som Elsam og 10 gange så meget gas som DONG.

Derfor mener regeringen sammen med et stort flertal i folketinget, at det er nødvendigt at gøre to ting for at sikre en velfungerende konkurrence på det danske energimarked.

Det ene er at sørge for, at forbindelserne til udlandet fungerer, så det danske marked kan blive en del af et større nordisk og nordeuropæisk marked med flere konkurrerende selskaber. Derfor er det også nødvendigt at se på en yderligere udbygning af kablerne til udlandet i de kommende år.

Men det hjælper ikke meget at udbygge kablerne til udlandet, hvis det er det samme selskab, der sidder i begge ender af kablet. Derfor er det for det andet væsentligt at sikre, at der også fortsat vil findes et dansk energiselskab af en vis størrelse, for det vil betyde, at der er ét selskab mere til at konkurrere på det danske marked. Det er grunden til at regeringen besluttede at forberede DONG til en børsnotering, selv om det ville have givet flere penge i statskassen at sælge DONG til et af de store udenlandske energiselskaber.

Og det er også grunden til, at regeringen støtter en fusion mellem Elsam og DONG. For det vil kunne skabe en mere konkurrencedygtig virksomhed, der bedre vil kunne klare sig over for energigiganterne. Dette skal ses i lyset af, at alle energiselskaber i dag har adgang til den danske energiinfrastruktur på ikke-diskriminerende vilkår og dermed fri adgang til at sælge energi til de danske husholdninger og virksomheder, der måtte foretrække en anden leverandør end DONG-Elsam.

Når regeringen støtter en fusion, er det først og fremmest, fordi det vil give en bedre konkurrence på det danske energimarked.

Det er det fortsat hensigten, at det fusionerede selskab skal børsnoteres så hurtigt, som det er praktiske muligt. Et fusioneret og børsnoteret Elsam-DONG ¿ og i en årrække med staten og de forbrugerejede elselskaber som store aktionærer ¿ er efter regeringens opfattelse den bedste løsning for det danske samfund.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen