Berlingske Business

En finsk og en brasiliansk kvinde skal forske i fyrretræsmøbelbranchen

Den danske fyrretræsmøbelbranche står overfor en række vigtige problemstillinger. Noget skal ske, hvis konkurrenceevnen skal bevares. Det er én af grundene til, at otte danske fyrretræsmøbelproducenter er gået økonomisk ind i et længerevarende forskningsprojekt, hvor branchen kommer under lup.

Det sker i et samarbejde med bl.a. Udviklingscenter for Møbler og Træ i Skive, UMT, og Center for Anvendt Ledelsesforskning i Herning, CAMS.

Det bliver to Ph.d. studerende, der de næste tre år skal granske branchen, og de er netop blevet fundet.

Kuriøst nok bliver det to yngre kvinder fra to rigtige "trælande" der skal forske i den danske fyrretræsmøbelbranche.

Den ene af dem, 33-årige Salla Lutz, kommer nemlig fra Finland, mens den anden, 36-årige Marisa Dohrup, er brasilianer.

Store forventninger

I Center for Anvendt Ledelsesforskning har professor Laurids Hedaa meget store forventninger til de to nye Ph.d. studerende, som må sige at have papirerne i orden.

Salla Lutz får til opgave at studere virksomhedernes indkøb, mens Marisa Dohrup først og fremmest kommer til at kigge på afsætningssiden.

Salla Lutz

Den finske kvinde, der kommer fra en stilling hos Stora Enso Danmark, har en længerevarende uddannelse indenfor skovdrift i bagagen fra sit hjemland.

Uddannelsen er bl.a. suppleret med en HD-eksamen i organisation. Salla Lutz har desuden studeret arabisk og islamisk kultur på universitetet i Kuwait, hvor hun også har arbejdet med afsætning af papir- og træprodukter til Mellemøsten. Hun kom til Danmark i 1995 og taler foruden finsk og arabisk også flydende dansk og snart også tysk, idet hun er tysk gift.

Marisa Dohrup

Marisa Dohrup kom til landet på næsten samme tid, i 1994. Hun har en økonomisk uddannelse fra Unicamp universitetet i Sao Paolo området og har i Danmark suppleret uddannelsen med en cand.merc. i international handel på Københavns Handelshøjskole.

Efter fem år i Danmark vendte hun hjem til Brasilien. Årsagen var ironisk nok, at hendes danske mand fik job i Brasilien.

Marisa Dohrup kom tilbage til sit gamle job i den amerikanske bank, Bank Bostons brasilianske afdeling, hvor hun har været kreditanalytiker. Efter fem år i Brasilien vendte parret på ny tilbage til Danmark i år, hvor Marisa Dohrup senest har arbejdet som finansieringsrådgiver med speciale i kreditrating for et mindre konsulenthus.

Begge kvinder brænder efter eget udsagn for at komme i gang med Ph.d. projektet. De håber, at de om tre år vil have medvirket til at finde nye modeller for, hvordan den danske fyrretræsmøbelbranche i fremtiden skal agere for at bevare konkurrenceevnen med særlig vægt på indkøb og salg, om end innovation også kan blive inddraget i projektet.

De pointerer, at deres indsats ikke vil kunne skabe resultater på få dage. Der er tale om et langsigtet projekt, der godt kan resultere i betydelige forandringer rundt omkring på de danske virksomheder.

De otte virksomheder, der er medsponsorer på projektet, er Aage Østergaard Møbelindustri, VTI Vinderup Træindustri, Bodilsen, Cimber Scan-Wood, Furnpartner, Licentia Danmark, NJA Møbler og Thuka Furniture.

Det er hensigten, at de samtidig med forskningsprojektet knyttes sammen i et erfa-netværk.

Salla Lutz og Marisa Dohrup vurderer selv, at virksomhedernes egen aktive medvirken i projektet udgør det bedste fundament for et vellykket projekt. De er på forhånd imponerede over virksomhedernes engagement.

[3,3 mio. kr.

Projektet er budgetteret til 3,3 mio. kr. Virksomhederne betaler selv 7.-800.000 kr. af beløbet. Resten hentes bl.a. hos Træfonden, Videnskabsministeriet, Træets Arbejdsgiverforening. Også UMT og Copenhagen Business School går ind i projektet med kapital.

Det kommende forskningsprojekt får i øvrigt flere grænsesnitflader til et andet forskningsprojekt under CAMS. Her forsker Ph.d. studerende Lars Mikkelsen nemlig i relationerne mellem køkkenbranchen og dens underleverandører med særlig fokus på den værdiskabelse, der ligger udenfor selve prisen.

Disse problemstillinger ligger tæt på fyrretræsmøbelbranchens egen hverdag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen