Berlingske Business
17:57Tak for i dag

EM-mester i miljø satser på værdibaseret ledelse

Phønix-Trykkeriet hviler så sandelig ikke på laurbærrene. Århus-virksomheden blev mandag kåret

som europamester for sit stakeholder-regnskab i gruppen for mellemstore virksomheder. Og virksomheden er allerede i gang med et nyt

udviklingsprojekt.


- Vi arbejder på at skabe et værdibaseret ledelsessystem, forklarer adm. direktør Poul-Erik

Poulsen.


- I dag er vi certificeret indenfor miljø og kvalitet. Hver enkelt medarbejder har sin egen jobmanual med regler

og retningslinier, man skal leve op til i henhold til virksomhedens certificeringsgrundlag. Vi ønsker at gå fra det regelbaserede

til det holdningsbaserede ledelsessystem, hvor 12 Phønix-værdier erstatter en masse regler, uddyber Poul-Erik Poulsen.


Indtil

for ti år siden var han majoritetsaktionær i virksomheden, der i dag har 75 medarbejdere. Efter et glidende generationskifte

ejer han og to salgsdirektører i dag trykkeriet ligeligt.



Stakeholder

Phønix-Trykkeriet blev europamester

i kraft af sit stakeholder-regnskab med titlen "Fakta, pral og indrømmelser". Heri beskriver virksomheden åbnet

og uhøjtideligt, hvordan den opfører sig over for sine medarbejdere, kunder og leverandører og miljøet.

(Stakeholder: alle parter med interesse i et firma, red.)


Det indeholder et grønt regnskab med økonomiske nøgletal.

Der oplyses om miljømæssige data for affald, energi, kemikaliehåndtering og brug af råmaterialer. Virksomheden

har ikke nået samtlige opsatte mål. Inden for f.eks. reduktion af papiraffald, genbrug af rensemidler og støjdæmpning

i trykkeriet er der noget at indhente, og der er opsat nye mål. Papirspildet skal f.eks. reduceres til 14 pct. over to år.



Sygefravær

Under

afsnittet om medarbejdere oplyses bl.a. om sygefravær, arbejdsulykker og påbud af Arbejdstilsynet. Under samarbejdet med

kunderne berettes om fejl og kundereklamationer.


Om de hårde økonomiske fakta oplyses, at omsætningen i 2000

blev 87,7 mio. kr. med et plus på bundlinien på 1,8 mio. kr.


- Det er ikke noget at råbe hurra for, men det

er faktisk flot i den grafiske branche, hvor mange virksomheder har røde tal, siger Poul-Erik Poulsen.


Stakeholder-regnskabet

er godkendt af Det Norske Veritas i henhold til EMAS, som er den europæiske standard for miljøledelse og miljørevision.


Ifølge

Poul-Erik Poulsen er der tale om landets første stakeholder-regnskab. Det dækker 1999-2000.


Stakeholder-regnskabet

blev af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) indstillet til at deltage i European Environmental Reporting Awards (ERRA)

2001.


- En del af begrundelsen var, at vores rapport er humoristisk og taler direkte til hjertet. Kåringen betragter vi

som en anerkendelse af vores bevidste miljøpolitik gennem snart 15 år, siger Poul-Erik Poulsen.


Det er ikke første

gang, Phønix-Trykkeriet viser sin miljøprofil frem.


Virksomheden blev som den første grafiske virksomhed

i 1992 ISO 9001 kvalitetscertificeret.


- Jeg rejste land og rige rundt for at fortælle om vores arbejde med ISO 9001, fortæller

Poul-Erik Poulsen.



Miljøcertificeringer

Året efter blev virksomheden EUs første miljøcertificerede

virksomhed efter den engelske standard BS 7750, der senere blev erstattet af ISO 14001.


Det helt store miljøkørekort

tog Århus-virksomheden i 1995 med EMAS.


- For at blive EMAS godkendt skulle vi offentliggøre alle miljøfakta

om virksomheden, og de skulle godkendes af Det Norske Veritas og Miljøstyrelsen, fortæller Poul-Erik Poulsen.


Den

megen offentlighed omkring virksomheden betyder, at den kommer i dialog med kunder, medarbejdere og leverandører.


- Det

er en del af forklaringen på, at vi vinder licitationer og flereårige kundekontrakter, pointerer Poul-Erik Poulsen.


Phønix-Trykkeriet

har siden 1988 arbejdet sammen med Grafisk Arbejdsgiverorganisation (GA) på at reducere miljøbelastningen i produktionen

og samtidig udvikle miljøbevidsthed hos medarbejderne.


Det er virksomheden nået så langt med, at den befinder

sig i overgangsfasen mellem regelbaseret og værdibaseret ledelse.


Konsulent Troels Møller, GA, siger, at kortlæggelse

af eksterne og interne interesse er en ledelsesdimension, som den grafiske branche og det øvrige erhvervsliv hidtil ikke har

fokuseret særligt meget på.


- Den grafiske industri har været ret indadvendt, hvor det gjaldt om at få ordrerne

fra hånden uden at spørge for meget, mener Troels Møller.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen