Berlingske Business

Efter Flextronics

Den store fyringsrunde på den nordjyske mobiltelefonfabrik Flextronics giver stof til eftertanke.



Egentlig er det ikke

overraskende, at en dansk filial af en stor international koncern må indskrænke, når koncernen kan producere kundernes

ordrer billigere andre steder på kloden. Der er jo en grund til, at vi lejlighedsvis kan købe mobiltelefoner i butikkerne

til en krone stykket. Det er globaliseringens uomgængelige konsekvens, at produkter produceres der, hvor de kan produceres billigst



I

Vesteuropa er der ikke basis for masseproduktion med mindre den er fuldautomatisk eller stærkt specialiseret.



Omlægningerne

hos Siemens efterlader 700 specialarbejdere på gaden. Hvor skal de gå hen?



Det kan være svært at se umiddelbart.

Der opstår næppe mange nye produktionsjob i Nordjylland. Derfor skal de ledige over i servicesektoren .



I Danmark

er servicesektoren desværre i alt for høj grad ensbetydende med den ineffektive og dårligt organiserede offentlige

sektor, hvor der er mangel på f. eks. hjemmehjælpere. Var den private danske serviceøkonomi bedre udviklet med

flere firmaer, som kunne udføre de mange opgaver, som det offentlige i dag løser dyrt og dårligt, ville det ikke

se så håbløst ud for de ledige medarbejdere i Pandrup. De har nemlig vist, at de kan arbejde både effektivt

og målrettet. De kan blot ikke klare sig i konkurrence med folk, der får ti krone i timen.



Midt i ulykkerne er det

glædeligt, at ingeniørerne i Flextronics danske afdeling har mod på at købe virksomheden og føre

de udviklingstunge dele af den videre med hjælp fra dansk kapital.



For der er et fundament af viden at bygge på i

Nordjylland, hvor en stor del af Danmarks telekompetence er samlet.



Flextronics historie fortæller endnu engang, at hvis

vi ikke satser mere på forskning , udvikling og innovation i Danmark, så går det for alvor galt.



Før

weekenden så det ud til, at budskabet omsider er ved at trænge igennem på Christiansborg, hvor alle partier ellers

kappes om at drukne os i skatteyderfinansieret velfærd.



Regeringen vil nu over de næste otte år opbygge en

fond på 16 mia kr., der skal styrke den virksomhedsrettede forskningsindsats.



Det er godt signal at sende i en weekend,

hvor Nordjylland gik i sort. Forhåbentligt er det ikke for sent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen