Berlingske Business
17:42

Ecco ruller sit nye franchiseprogram ud

Danmarks største skoproducent, Ecco Sko A/S i Bredebro, lancerer nu et nyt franchiseprogram, som skal nå ud til samtlige

konceptforhandlere over hele verden. I løbet af 2004 vil det nye franchiseprogram være indført i omkring 175 butikker

internationalt.



Ecco Sko har arbejdet med franchising som forretningsform i adskillige år. Virksomheden introducerer det

nye franchiseprogram hos eksisterende og nye franchisetagere for at styrke Ecco som en globale mærkevare. Samtidig skal franchiseprogrammet

styrke virksomhedens udvikling fra at være produktionsorienteret til at være efterspørgselsorienteret. Den nye franchisestrategi

skal også ses som et led i Eccos ønske om at kontrollere hele værdikæden fra produktionsled til slutforbruger.

Værdierne

Ifølge

international detailchef i Ecco, Torfinn Kallevik, sælger Ecco ikke bare sko, men usynlige værdier: Ecco sælger

behagelig gang. For at få succes hos kunderne er det vigtigt, at Eccos værdier som komfort, pasform og kvalitet er synlige,

og at salgspersonalet kan kommunikere disse værdier.



- Butikkerne skal fungere som virksomhedens ambassadører, siger

Torfinn Kallevik.



Formålet med det nye franchisekoncept er at give kunderne en større købsoplevelse, at skabe

et system, hvor de enkelte butikker kan drage nytte af hinandens erfaringer, viden og succeser, at skabe det bedste butikskoncept

i skobranchen og at øge butikkens salg og indtjening.

Øgede krav

For at få fremhævet disse elementer

har Ecco valgt at stramme op omkring franchisesystemet, hvor der stilles øgede krav til både Ecco som franchisegiver

og til franchisetagerne, og hvor man sikrer en ensartet kommerciel struktur.



- Det nye franchiseprogram er ikke paragraforienteret,

men er tilpasset de lokale forhold og lokal lovgivning. En af vore store udfordringer er at skabe et fleksibelt system, hvor man kan

drage nytte af hinandens ressourcer og kompetencer.



Aftalen sikrer således partnerens rettigheder og udstikker samtidig pligter

for at beskytte både partnerne og Ecco Sko.



- Vi ønsker, at der skal være en forretningsmæssig aftale,

der er så attraktiv for partnerne som muligt. Vi har hele konceptet beskrevet i detaljer, så franchisetagerne ikke får

ubehagelige overraskelser, og her er det væsentligt, at vores bagland og support bliver mere kvalificeret og får en bedre

kompetence.



Ifølge Torfinnn Kallevik skal butikskompetencen ikke bare komme fra Ecco, men koncernen skal i højere

grad udnytte den viden og erfaring, der ligger i kæden i dag. Det betyder, at man skal overføre best practise og succeshistorier

fra en butik til en anden.



- Der findes mange fantastisk dygtige Ecco-detaillister, der sidder inde med værdifuld viden,

som øvrige Ecco-butikker ikke får glæde af. I vores nye franchisekoncept vil vi derfor sørge for at udnytte

kædefordelene i større omfang end i dag.

Vil ikke selv eje

Ecco vil i samarbejde med forhandlerne drive konceptbutikker

på højeste niveau, hvor bl.a. planlægning af salget, indkøb, lagerstyring, kundeservice og uddannelse af

butikspersonale vil blive udviklet ud fra Eccos overordnede franchisestrategi.



- Vi vil generelt ikke selv eje butikker, men

vil være med til at eje kvaliteten i konceptet. Vi ønsker at knytte de bedste og mest proaktive detailhandlere til os

som partnere.



Det nye franchiseprogram er blevet testet i udvalgte butikker i Østeuropa, England og Danmark.



Nu

er det justeret, og det introduceres herefter først i Skandinavien og England, derefter i Østeuropa, Tyskland, Østrig,

Benelux og USA.



Ialt godt 150 Ecco Shops og shop-i-shop'er vil få indført det nye franchiseprogram i løbet

af 2004.



Ecco har ca. 800 konceptbutikker fordelt på 32 markeder, og koncernens grossistomsætning var i 2001 3,2

mia. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen