Berlingske Business
16:47Eks-storaktionær i Parken må opgive center i Glostrup

Dyrt dansk nederlag

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) måtte nemlig acceptere, at den danske forpligtelse til at reducere udledningen

af drivhusgasser (CO2) med 21 pct. frem til 2008-2012 står ved magt.


Det kan betyde en ekstraregning til det danske samfund

på op mod 2,5 mia. kr. i form af yderligere udgifter til at reducere CO2-udslippet. Danmark har nemlig hidtil budgetteret med,

at vi kunne slippe med en reduktion på 14 pct.


Ligesom sin forgænger Svend Auken (S) forsøgte Hans Christian

Schmidt at overbevise sine EU-kolleger om, at den danske kvote for reduktion af CO2-udslip er for højt sat, fordi den tager

udgangspunkt i året 1990, hvor Danmark havde en usædvanlig høj import af el fra norske og svenske vandkrafter.




Derfor var den danske CO2-udledning betydeligt lavere end normalt


Men mandag afviste de øvrige EU-lande endegyldigt

at lade Danmark korrigere for den høje import i 1990. EU-landene ville kun gå med til at love Danmark, at der vil blive

taget hensyn til det danske problem, når landenes individuelle CO2 udslip skal omregnes fra procenter til ton i 2006.


-

Danmark stod i et helt grundlæggende valg mellem risikoen for, at EU ikke kunne ratificere som planlagt på grund af Danmark

eller at forsøge at finde et kompromis. Vi valgte selvfølgelig kompromiset. Danmark har tidligere forpligtet sig politisk

til at gå med resten af EU-landene. Og regeringen lever naturligvis op til indgåede aftaler, siger miljøminister Hans

Christian Schmidt. vls



Afdæmpet lønudvikling

Fjerde kvartal 2001 bød på en afdæmpet lønudvikling

sammenlignet med 2. og 3. kvartal 2001. Den private lønsum voksede nemlig kun tre pct. i 4. kvartal 2001 i forhold til samme

kvartal året før, fremgår det af den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.


Stigningen i 2. kvartal

2001 udgjorde til sammenligning 5,1 pct. og 4,4 pct. i 3. kvartal.


Ses på de enkelte grupper, var stigningen i fjerde kvartal

fortsat størst inden for finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice med 5,9 pct. I forhold til tidligere kvartaler er

der dog tale om lavere stigningstakter, idet de foregående kvartaler har ligget på tocifrede vækstrater på årsbasis.

Lønsummen inden for energi- og vandforsyning og bygge- og anlægsvirksomhed viser den laveste vækst med 1,3 pct.

i fjerde kvartal. RB-Børsen



Flere konkurser

I februar i år gik 217 virksomheder konkurs. Det hele 62 pct.

flere end i samme måned sidste, fremgår det af Konkursstatistikken fra Købmandsstandens Oplysningsbureau.


Hovedstadsområdet

har haft 100 konkurser i februar 2002, hvilket er en fordobling i forhold til februar sidste år. Ingen af landets regionerne har

oplevet et fald i antallet af konkurser i februar.


I løbet af de seneste tre måneder - dvs. december 2001 og januar

og februar i år - er antallet af konkurser vokset med 27 pct eller 127 sammenlignet med samme periode 00/01. Når man ser

bort fra de mindre områder er det Lolland-Falster og Østjylland der har haft de største stigninger. Kun Sjælland

og det Sydlige Jylland har haft en nedgang i perioden. vls



Forbrugertilllid op i EU

Forbrugerne i eurozonen er blevet noget

mindre pessimistiske, end de var i januar. Samme tendens viser den generelle tillid til euroområdets økonomi, mens erhvervslivet

ikke har ændret holdning sammenlignet med januar, viser tal fra EUs statistikkontor, Eurostat.


Indikator for forbrugertilliden

viser således minus 9 i februar mod minus 11 i januar, og for erhvervslivet viser den minus 14 i begge måneder. Alt under

nul er tegn på pessimisme.


Den generelle økonomiske tillidsindikator er opgjort efter en anden skala, og den viser

99,2 i februar mod 99,0 i januar. Her skiller 100 optimisterne fra pessimisterne.


Erhvervsklimaindikatoren er steget til minus

0,86 i februar fra minus 1,03 i januar.


Det var lidt skuffende, da forventningerne til den var minus 0,76. RB-Børsen









Strejke

på Lindø

Det A.P. Møller-ejede Lindø Stålskibsværft blev mandag ramt af en arbejdsnedlæggelse.




Ifølge Radio Fyn besluttede samtlige ca. 2.400 ansatte på et stormøde at nedlægge arbejdet i protest

mod, at ledelsen mandag morgen overflyttede en sikkerhedsrepræsentant til et andet job. Medarbejderne mødes tirsdag morgen

kl. 06.00 for at tage stilling til, om arbejdsnedlæggelsen skal fortsætte. vls

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen