Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Don Ø går ikke rundt og smiler

Don Ø går ikke rundt og smiler - 1

Åbningen af Lalandia Billund skal være en god nyhed midt i en tid, hvor Parken-koncernen synes at være havnet i et væld af kedelige historier. At kun 761 af 1.500 mulige huse bliver bygget nu, er helt efter planen, fastholder Flemming Østergaard.

Avisoverskrifterne i disse dage er ikke de sjoveste, når man er bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment A/S, og Flemming Østergaard indrømmede på gårsdagens pressemøde i Lalandia Billund, at mediernes fokus på Parken-koncernens trængte økonomi ikke ligefrem gør ham i godt humør:

- Jeg går da ikke rundt og smiler, sagde han med henvisning til de historier, der har været fremme om den ellers så succesrige koncern.

Blandt andet er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om goodwill-værdien på 367 mio. kroner på fitnesskæden fitness.dk, der er en af Parkens største aktiver, er sat for højt i forhold til den reelle indtjening.

Desuden har Skat sat sig for at kulegrave de første handler af feriehusene i Lalandia Billund, fordi der ikke er blevet betalt skat af en særlig venne-rabat til Parkens samarbejdspartnere.

Og ikke mindst har koncernen set sig nødsaget til at udskyde byggeriet af 684 ferielejligheder og et sportscenter i italienske Calabrien, fordi finanskrisen har lammet de potentielle købere, så salget alligevel ikke kan begynde i foråret i år, men må vente mindst et år.

Flemming Østergaard er alt andet end uvant med at være i vælten, men den store interesse for hans selskabs modgang kalder han for en »hetz«:

- Det er okay både at få ris og ros, men den kampagne, der bliver kørt mod os, er en pressehetz. Vi har succes med så mange ting, og så skal der skrives om det andet«, siger Flemming Østergaard.

Læs også

Ingen snak om 1500

Han slår fast, at åbningen af feriecentret Lalandia Billund umuligt kan havne i den negative kategori.

Heller ikke selv om Parken Sport & Entertainment har købt jord nok til at bygge 1.500 feriehuse, men lige nu kun har de 761 huse på vej.

Er det finanskrisen, der gør, at I lige venter lidt med resten af feriehusene?

- Overhovedet ikke. Det har aldrig været bestemt, at vi ville bygge 1.500 feriehuse. Det har kun været en mulighed. Faktum er, at de første 500 lejligheder blev revet væk på en weekend. Derfor besluttede vi at opføre 261 mere, som blev solgt de efterfølgende dage. Vi har ikke haft yderligere planer om at bygge huse, siger Flemming Østergaard.

Men I har købt jord, så der kunne bygges 1500 feriehuse?

- Der er ingen, der siger, at det jord skal bruges til feriehuse. Men nu ser vi, hvordan det kommer til at gå med de første huse, siger bestyrelsesformanden.

Administrerende direktør for begge Lalandia-centre, Jan Harrit, vil først se, hvordan belægningen for de første 761 feriehuse tegner sig, inden mere byggeri eventuelt kan komme på tale, og det kan tidligst vurderes om et år.

Lalandia står for markedsføringen og udlejningen af feriehusene, så husenes ejere kun skal tænke på at booke sig selv ind, hvis de vil have feriehuset et par uger om året, og ellers indkassere indtjeningen. Den vil blive fordelt, så godt halvdelen af lejeindtægterne går til husejeren og resten til Lalandia.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen