Berlingske Business
11:11Byggeri af Danmarks største havmøllepark sættes i gang

Det danske reklameforbrug

Offentliggørelsen har ikke givet de store overskrifter og efterladt store dønninger i den samlede danske verdenspresse.

Rapporten er da - også sammenlignet med hvidbøger mv. - relativ begrænset i omfang. Selv om indholdet nærmest

kan samles i en enkelt tabel, indeholder rapporten dog, hvad der hvert år svarer til en halv Storebæltsbro. Den pågældende

tabel må desuden betegnes som en af de væsentligste rettesnore for aktivitetsniveauet i dansk erhvervsliv. Det var da

også med dette i baghovedet, at en række organisationer i starten af 1990''erne bad Dansk Annoncørforening og Danske

Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) om at udarbejde en fremtidig model for, hvorledes Danmark kunne opgøre

sit reklameforbrug. Undersøgelsen var hidtil blevet gennemført af Handelshøjskolen i København. De to

foreningers arbejde førte til den model, som siden da har sikret, at Danmark hvert år har kunnet afdække de samlede

indenlandske reklameomkostninger.



Opgørelsen hviler på et større udredningsarbejde, hvor en række

eksperter og kontrollanter sikrer, at hver mediegruppe opgøres på lige vilkår, og at alle "hjørner"

på annoncemarkedet tælles med. Hvor store ekspertmæssige vurderinger, der skal til, inden der foreligger en endelig

opgørelse af hver enkelt mediegruppe, varierer fra mediegruppe til mediegruppe. For enkelte mediegrupper er graden af vurdering

næsten lig nul, idet de mest organiserede mediegrupper i forvejen opgører annonceomsætningen efter faste procedurer

til deres respektive medieorganisationer, inkl. revisorpåtegning mv. For andre grupper derimod foreligger der kun få og spredte

oplysninger. For disse er det i højere grad nødvendigt at trække på de såkaldte ekspertpaneler. Ekspertpanelet

består af udvalgte eksperter, som er udpeget af de enkelte mediegrupper. Medieeksperterne i ekspertpanelet for den enkelte mediegruppe

har alle stor stor indsigt i den pågældende mediegruppe. For at ekspertpanelerne ikke skal blive en gentagelse af ræven

og hønsene, indeholder hvert panel en eller flere uvildige repræsentanter, som er udpeget af Styregruppen, der repræsenterer sponsorerne

af undersøgelsen, der består af Dansk Oplagskontrols reræsentanter for sponsorerne samt professor Flemming Hansen

(Københavns Handelshøjskole).



Selv om modellen til at opgøre de danske reklameinvesteringer er en dansk opfindelse,

er det dog ikke nogen ren dansk foreteelse at opgøre værdien heraf. De fleste vestlige lande har i mange år haft

tradition for at opgøre sine reklameindvesteringer, idet mange lande anser disse investeringer for at udgøre en vigtig

del af forståelsen for et lands økonomiske aktivitet. Der er imidlertid ganske store forskelle i kvaliteten af de enkelte

landes indsamlings- og opgørelsesmetoder, hvilket gør sammenligninger af udviklingen fra land til land særdeles

vanskelig. Hertil kommer forskelle i mediestrukturen, som bl.a. betyder, at definitionen på et medie kan variere fra land til

land. F.eks. betragtes et distriktsblad eller et magasin ikke nødvendigvis ens i Danmark, Norge og Sverige.



Der er dog

almindelig forståelse i næsten alle lande for, at reklameindvesteringerne skal være baseret på nettotal, hvor

rabatter og provisioner mv. er fratrukket, således at opgørelsen svarer til den samlede regning, som alle danske annoncører

modtager hvert får. Flere lande, herunder Norge og Finland har valgt at bygge deres opgørelser på rate card, dvs.

på bladenes prislister, sådan som det kendes fra f.eks. Adfactmålinger. Metoden gør det svært at vurdere

den reelle omsætning for de forskellige mediegrupper, ligesom modellen ikke medregner samtlige annonceringstyper og blade. De

lande, som anvender denne metode, forsøger dog at korrigere for rabatter mv. ved at indregne en gennemsnitlig rabatfaktor for

hver mediegruppe. Dette glemte man dog i Finland tilbage i 1980''erne, hvilket resulterede i, at Finlands reklame- og medieindvesteringer

voksede voldsomt sammenlignet med resten af Europa. Resultatet var et truende indgreb fra den finske regering, som truede med at pålægge

finske virksomheder en reklameskat.



DRRB har i flere år presset på for, at flere lande importerer den danske model,

idet dette ville højne kvaliteten af reklameforbrugsopgørelserne betydeligt i mange lande og sikre en nogenlunde ensartet

valuta, når der skal sammenlignes på tværs af grænser. En international standard ville desuden være

i god overensstemmelse med den stigende internationalisering, der sker på hele markedsføringsområdet.



Det

første skridt til en harmonisering er nu taget, idet der er indledt et samarbejde mellem Danmark og Sverige.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen