Berlingske Business

De radikale på banen

Op til weekenden tilbød de radikales skatteordfører, Anders Samuelsen at gå i realitets-forhandlinger med regeringen

om en arbejdsmarkeds-reform. Prisen er, at de penge, som spares via reformen, skal bruges til at lette skatten for dem, der arbejder.


Det

er rart at se, at de radikale nu er villige til at trække i arbejdstøjet. Vi har nemlig brug for både skattelettelser

og en arbejdsmarkeds-reform.


Skattelettelser på arbejdsindkomster, fordi det er nødvendigt, hvis vi skal have danskerne

til at arbejde mere i de kommende år.


Og en arbejdsmarkedsreform, fordi stadig færre kommer ud på arbejdsmarkedet

som følge af aktivering. I stedet for at blive bedre rustet til at klare sig på arbejdsmarkedet, bliver folk i aktivering

alt for ofte hængende i systemet, der har en tendens til at klientgøre mennesker.


Men skal vi have en skattelettelse

og en arbejdsmarkedsreform, er der adskillige kameler, som VK-regeringen må indstille sig på at sluge.


Den første

kamel er det alt for rigide skattestop.


Det er naturligvis rigtigt, at skattestoppet i sig selv vænner det offentlige til

at bruge færre midler. Og det er også rigtigt, at skattelettelser ikke bare kan finansiere sig selv via den dynamoeffekt, skattelettelser

har på økonomien. Men forbuddet mod at hæve skatter for at reducere andre skatter gør i praksis en mærkbar

skattelettelse umulig. Også selv om den ledsages af væsentlige besparelser på offentlige budgetter.


Den anden

kamel er regeringens beslutning om ikke at ændre på overførselsindkomster og arbejdsmarkedsydelser. Som det er

i dag, kan det ikke betale sig for store dele af befolkningen at gå på arbejde. Og det problem kan ikke løses alene

med skattenedsættelser. Man må øge forskellen mellem mindstelønninger, og de penge folk får udbetalt

af de offentlige kasser.


Udmeldingen fra de radikale er foreløbig positivt modtaget af regeringen. Der er al mulig grund

til at afprøve de radikales forligsvilje. Ikke bare for at få skattelettelser. Men også for på længere

sigt at bane vejen for et andet grundlag for en borgerlig regering end Dansk Folkeparti, der i stadig flere spørgsmål

er på linje med de reaktionære betonhoveder i Socialdemokratiet og fagbevægelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen