Berlingske Business

Datagraf investerer stort trods magre overskud

Det kan synes modigt at investere 75 mio. kr. i nye trykmaskiner og ny trykhal, når det seneste årsregnskab viser et overskud

før skat på blot én mio. kr. og en omsætning på 141 mio. kr. Og så er der tillige underskud

i to datterselskaber.



Det tør Datagraf Auning A/S godt binde an med, selvom den grafiske branche, som den er en del af,

er præget af benhård konkurrence.



Forud for den store investering blev udarbejdet en meget detaljeret strategiplan

for virksomheden. Den var så overbevisende, at bl.a. banken gik med til finansieringen, fortæller medejer Henning Millard.



Finansieringen

af ekspansionen er iøvrigt meget kompleks, idet også bl.a. den tyske leverandør af trykkerimaskinerne og et tysk

eksportselskab medvirker. Alene de to nye trykmaskiner fra MAN Roland koster 47 mio. kr.

Øget kapacitet

Henning Millard,

der grundlagde Datagraf sammen med Svend Erik Baadsgaard, tror på, at tidspunktet er det rigtige. Virksomheden stod med tre

syv år gamle arktrykmaskiner, der nu bliver afløst af en ny rotationstrykmaskine og en ny arktrykmaskine, der øger

trykkapaciteten med 40 pct.



De gør samtidig virksomheden mere konkurrencedygtig, idet eksempelvis rotationen kan trykke

store oplag hurtigere og på tyndere papir.



Samtidig er papirspildet ved produktionsstart lavt, så der ikke længere

er den store forskel på rotation og arktryk, forklarer Henning Millard.



Datagraf trykker omkring 120 tidsskrifter og magasiner.

Mange af dem indeholder jobannoncer, og nu begynder det at blive indviklet.



Henning Millard forklarer, at Internettet har taget

en del af bladenes annoncer. Og regeringsskiftet betød en opbremsning af ansatte - altså færre annoncer i bladene

og dermed færre sider at trykke på grund af Internettet og regeringen. Hertil kommer den almindelige afmatning.



Frem

til 1. marts i år krævede Postvæsenet, at tidsskrifter indeholdt lige mange sider annoncer og redaktionel tekst.

Men færre annoncer i bladene betød færre antal redaktionelle sider.

Offensive

Den 1. marts forsvandt

dette krav, men så er portoen blivet forhøjet. Det reagerer mange blade på ved at skære ned i antal sider

eller/og udkomme færre gange om året. Sådan har halvdelen af de 120 magasiner, Datagraf trykker, reageret.



Til

gengæld har Datagraf fået 20 nye blade, men antallet af sider er det samme, beretter Henning Millard.



Det er med

andre ord ikke noget let marked, Datagraf agerer i. Men selv om virksomheden er oppe mod stærke kræfter som Internettet,

Postvæsenet og regeringen, tror Henning Millard på fremgang.



- Vi har valgt at være offensive, siger Henning

Millard, som sammen med Svend Erik Baadsgaard traf beslutningen om den store investering, inden de kendte til portostøttens

bortfald.



- Hvis vi havde vidst, den sag ville dukke op, havde vi nok rystet lidt mere på hånden, men vi havde taget

beslutningen alligevel. Vi skal diffentiere os i forhold til konkurrenterne, forklarer Henning Millard. Han tror på et overskud

i koncernen i indeværende år, hvor der arbejdes med at skaffe nye kunder, bl.a. i forlængelse af en strategisk alliance med

Stibo koncernen og Color Print.



- Det er en svær opgave, men det skal lykkes for os. Vi er optimister, siger Henning Millard.

Differentiering

Netop

diffentiering ligger Datagraf meget på sinde. I løbet af fire år er virksomhedens datterselskab, DG Media, København,

vokset til et stort annoncetegningsbureau med 20 medarbejdere.



Bureauet har overtaget annoncetegningen for mange af de blade,

Datagraf trykker. Undervejs har DG Media købt to bureauer og overtaget aktiviteterne i et tredie.



Omsætningen løb

i 2002/03 op i 60 mio. kr., men efter afregning med kunderne, indgår kun 12 mio. kr. i Datagrafs regnskab. DG Media gav i 2002/03

et underskud på 0,1 mio. kr., men Henning Millard regner med overskud i indeværende år.



Datterselskabet Netmedia

står bag jobportalen www.profiljob.dk, der får jobannoncerne fra DG Media. Der er ingen ansatte i selskabet. Alle opgaver er

outsourcet til DG Media og Datagraf. Netmedia havde i 2002/03 en omsætning på 2,1 mio. kr. og et underskud på 0,4

mio. kr. Det ventes, at Netmedia skaber overskud i år.



I København har Datagraf 20 medarbejdere, der sælger,

designer og gør blade klar til tryk i Auning, hvor der er 110 medarbejdere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen