Berlingske Business

Danske venturefolk er dygtigere end rygtet

Erhvervsikonet og venturemanden Lars Kolind er træt af de institutionelle investorers bekymringer om manglende kompetencer i

den danske venturebranche. Han mener absolut ikke, at de danske venturekapitalister er så dårlige, som investorerne gør

dem til. Men det har efterhånden udviklet sig til en offentlig sandhed blandt pensionskasserne og finansieringstitutter, at

danske venturefolk ikke er dygtige nok. Derfor tør de ikke overlade mere end den ene pct. af formuen til virksomhedsinvesteringer,

som de gør på nuværende tidspunkt.



Venturefolket selv udviser endda også fra tid til anden bekymringer

over den manglende kompetence i egne rækker. Så meget, at man for nyligt i foreningen DVCA nedsatte et udvalg, der skal

sørge for kompetenceløft i branchen. Men der er masser af kompetente mennesker i venturebranchen, som de institutionelle

investorer med sindsro kunne overlade mere kapital til end de gør i øjeblikket, lyder det fra Kolind.



- Spørgsmålet

er bare, hvordan vi får overbevist investorerne om, at de godt kan reservere mere af den samlede formue uden risiko for at tabe

alle pengene på gulvet, tilføjer han.

Styrker frem i lyset

Lige netop det spørgsmål er et af hovedtemaerne

for den arbejdsgruppe under Økonomi- og erhvervsministeriet, som skal komme med anbefalinger til regeringen i forhold til,

hvordan der bliver frigjort mere risikovillig kapital til unoterede aktier. Det kan være til iværksættere, generationsskifter

og vækstvirksomheder generelt.



Det mest brugte værktøj til at vurdere ventureselskabernes evner, er at tjekke

deres såkaldte track record, hvor man meget simpelt ser på, hvor stort et afkast, deres samlede investeringer har givet

i al den tid selskabet har eksisteret. Men den model er uegnet i forhold til de danske ventureselskaber, mener Lars Kolind, netop

fordi de generelle konjunkturer nærmest har umuliggjort et fornuftigt afkast. Han opfordrer derimod investorerne til at gå

lidt dybere i vurderingen. Investorerne burde vurdere ventureselskabernes metoder, og hvordan selskabet har klaret sig i den periode,

det har eksisteret, sammenlignet med resten af branchens præstationer i samme periode.



Lars Kolind er formand for den ekspertgruppe,

som skal vurdere, hvordan man øger ekspertisen i markedet for risikovillig kapital. Problemet er, ifølge Lard Kolind,

ikke så meget kompetenceniveauet, men mere det, at de danske venturefolk har statistikkerne imod sig. Successerne er til at overse,

hvorimod fiaskoerne er mange. Mindst lige så vigtigt er det at finde ud af, hvordan man dokumenterer den viden og de kompetencer,

der er i branchen.



- Den danske venturebranche har et problem, fordi man bliver sammenlignet med internationale konkurrenter,

som har været i branchen i en menneskealder. De fleste danske ventureselskaber er startet på et tidspunkt, hvor værdien

af virksomheder var urealistisk høj. Og så er det klart, at de i en direkte sammenligning klarer sig dårligere

end internationale aktører, som har haft glæde af de ufattelige prisstigninger inden IT-boblen sprang, siger Lars Kolind.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen