Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Dansk og svensk lukkelov

Under overskriften "Liberal lukkelov" kommenterer chefredaktør Carsten Steno i ErhvervsBladet tirsdag den 13. januar

udspillet fra 31 organisationer til et nationalt kompromis om den fremtidige lukkelov.



Jeg tror, at Carsten Steno havde endog

meget travlt, måske endda for travlt, da han denne tirsdag (igen) måtte mene noget om lukkeloven.



Dels kunne han

(heldigvis?) ikke regne, dels synes han den dag at have ligget under for myter, fordomme og et ideologisk åg, som normalt ellers ikke

tynger den sædvanligvis indsigtsfulde redaktør.



Lad os begynde med regnefejlen: De 31 organisationer foreslår,

at alle butikker i fremtiden skal kunne holde åbent den første søndag hver måned samt søndag før

juleaftensdag - altså 13 søndage om året! - hvad chefredaktøren får til ca. 50 om året. Måske

er det Carsten Stenos drøm, men virkeligheden er og bliver det altså ikke!



Carsten Steno indleder så i øvrigt

sine kommentarer med at prise den gradvise liberalisering, som er sket af lukkeloven henover mange år.



Her er kernepunktet

netop, at liberaliseringen er sket på en måde og i et tempo, der har været i overensstemmelse med forbrugernes behov

og de forretningsdrivendes muligheder -alt sammen også med skyldig hensyntagen til medarbejderne i dansk detailhandel.



Og

der har vist aldrig været fremført eksempler på, at folk har måttet gå sultne i seng eller uden påklædning,

fordi butikkerne er lukket som følge af lukkeloven! Det er en kendsgerning, at vi i Danmark - også sammenlignet med mange

andre lande - har en ganske liberal lukkelov. Tilbage er for alvor kun et par enkelte reguleringer, nemlig en begrænsning i

antallet af søndage, som udvalgsvarebutikkerne og dagligvarebutikkerne med en omsætning på over 24 mill. kr. må

holde åbent, samt forbudet mod at sælge alkohol efter kl. 20.00. Og det sidste foreslår de 31 organisationer jo afskaffet.

Kamp

om søndagene

Lukkelovs-kampen står altså om søndagene. Og her er det altså et meget bredt ønske

fra forbrugerne over de ansatte til detailhandlere, at antallet af åbne søndage for alle butikker udvides fra de nuværende

ni til tretten. Og at disse søndage så samtidig lægges fast på den første søndag hver måned

og sidste søndag før juleaftensdag. Det er og bliver overskueligt for forbrugerne. Det tager hensyn til de ansatte i butikkerne.

Det kan også de selvstændige forretningsdrivende leve med.



Men dette er altså ikke nok for Carsten Steno -

heller ikke selv om alle de 31 organisationer og flere til og alle detailhandelseksperter er enige om, at en voldsom liberalisering,

ja måske helt en afskaffelse af lukkeloven, vil forøge koncentrations-tendenserne og medføre butiksdød.



Nej,

Carsten Steno foretrækker alligevel en afskaffelse af lukkeloven (og såmænd også planloven?), som tilfældet

er i Sverige. Jeg betaler gerne prisen for en billet til Øresundsbroen for Carsten Steno, hvis han i sandhedens interesse

ville tage over Sundet og studere svensk detailhandel lidt nærmere. Der findes formentlig ikke noget mere dødssygt end

en svensk bymidte specielt om søndagen. Der findes stort set heller ikke lande, hvor detailhandelen er koncentreret på

så få kæder og geografisk også så koncentreret i centre ved de allerstørste byers indfaldsveje

som i Sverige.



Så glæder jeg mig i øvrigt også til at høre nærmere om, hvad det er for spændende

svenske butikskoncepter, som Carsten Steno savner i Danmark, og som på grund af lukkeloven ikke er kommet over Sundet.



Systembolaget?

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen