Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Dansk modedronning konkurs

isabell
Foto:

Selskabet bag Isabell Kristensens undertøjsmærke er begæret konkurs. (RETTELSE)

RETTELSE:
27. juli 2009 skrev  Berlingske Business (også publiceret i Erhvervsbladet.dk), at Isabell Kristensen er en del af selskabet FYI 180, som er begæret konkurs. Det er imidlertid ikke tilfældet, da FYI180 er licensselskab for tøjdelen af brandet »Dreams by Isabell Kristensen«. Isabell Kristensen fortsætter licensaftalerne vedrørende sko, homewear, undertøj og parfume. Berlingske Tidende beklager fejlen.




»Too much is never enough«. Det er designeren Isabell Kristensens motto. Og det er også udgangspunktet for lingerikonceptet »Dreams by Isabell Kristensen«, som er udviklet i samarbejde med Femilet.

Sådan præsenteres det eksklusive undertøj af Isabell Kristensen selv, men i virkeligheden har den celebre modeskaber svært ved at leve op til sloganet.

I hvert fald har der ikke været nok penge i kassen til at betale de ansatte i firmaet løn. Derfor har fagforbundet Teknisk Landsforbund, der blandt andet organiserer designere, indgivet konkursbegæring mod Dreams by Isabell Kristensen.

- Vores fire medlemmer på virksomheden har ikke fået løn siden maj, og Lønmodtagernes Garantifond dækker først, når der er indgivet konkursbegæring. Derfor tager vi dette skridt, siger Saskia Madsen-Østerbye, der er jurist i Teknisk Landsforbund.

Hun forklarer, at man normalt er afventende med at indgive konkursbegæring, da det er et drastisk skridt, der betyder færre arbejdspladser.

- Men når virksomheden trods flere henvendelser fra os stadig ikke udbetaler løn til vores medlemmer, så må vi tage affære, så vores medlemmer kan få noget at leve af, konstaterer juristen.

Selskabet bag undertøjsmærket, FY180 Aps, har endnu ikke offentliggjort sit regnskab for 2008. Men at dømme efter årsregnskabet for 2007, så lader den finansielle sundhedstilstand meget tilbage at ønske. Et underskud på 12 millioner kroner, en tabt egenkapital samt et alvorligt forbehold fra revi­sionen er hovedingredienserne i 2007-regnskabet. Forventningen dengang var dog, at driften i firmaet ville blive positiv i 2009, hvilket den manglende løn dog sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved.

Seriøse problemer

Dermed ligner Dreams by Isabell Kristensen et tøjmærke i seriøse problemer, og det er langt fra nogen enestående tendens i modeverdenen.

- Vi må desværre konstatere, at vi for øjeblikket ser rigtig mange konkurser – især inden for design- og tekstilbranchen. Vores erfaring er, at når vi indgiver konkursbegæring, så går virksomheden som oftest konkurs. Det er sjældent, at virksomhederne kan skaffe kapital til at fortsætte, påpeger Saskia Madsen-Østerbye.

Teknisk Landsforbund har et samlet krav på 853.444 kr. mod firmaet, der dækker løn med mere for de fire medlemmer af fagforbundet.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Dreams by Isabell Kristensen.


Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen