Berlingske Business

Dansk kødkonge leverer fra Beirut til Barcelona

Dansk kødkonge leverer fra Beirut til Barcelona - 1

Den sydjyske provinsby Vejens beundrede kødkonge, Kurt Skare, driver sin virksomhed med flid, kærlighed og sig selv for bordenden.

Hans kontor er tomt, og sådan er det tit. Marmorstenene kan glitre derudad, vandet kan risle i den indendørs fiskesø, og alt det andet designerfrække inventar, som Kurt Skare har bestilt, bliver også nydt mest af medarbejdere og gæster.

Kurt Skare selv er ude i produktionen. Stærkt optaget. Indtil en medarbejder finder ham, og Kurt Skare kommer susende ind i hvid kittel, hvide træsko og rene negle. Susende, men samtidig haltende på grund af en skadet akilleshæl.

- Om seks-syv uger skulle jeg være okay igen, siger han med hentydning til foden og ligesom for at undskylde sin sære gang.

At spørge ind til lægens anbefalinger om hvile virker helt overflødigt.

Kurt Skare, den sydjyske provinsby Vejens beundrede kødkonge, var bare 27 år, da han i 1972 sagde sit job op på Kolding Eksportslagteri og lagde fundamentet til nutidens prangende køddynasti.

I dag spiser de kød fra Skare Meat Packers i både Frankrig, Spanien og Libanon, og i Danmark fylder det så meget, at et proklameret boykot efter en mediestorm for tre år siden satte supermarkederne i et dilemma: Uden kødet fra Skare ville der blive meget tomt i kølediskene.

Kurt Skare fortæller gerne om det hele. Om barndommen, om drømmen, om begyndelsen og om Romtraktaten, der åbnede det hele. Om mærkedage, som dengang han fik grønt lys til eksport, og om sorte dage, som dengang i 2006, da Skare Kød blev hængt ud i medierne med påstande om dårligt kød. Han fortæller løs, men da han bliver spurgt, hvorfor han tror, det eventyr skulle ske for ham, standser han op og ser eftertænksom ud.

- Nu er det jo ikke et eventyr, men et hårdt stykke arbejde, som har kunnet lade sig gøre med en energisk indsats, siger den 63-årige direktør.

Og sådan er det med Kurt Skare. Tingene skal være i orden. Ikke bare temperaturen i hver eneste kubikmillimeter af de 41.000 ton kød, som årligt forlader Skares produktion i Danmark og Tyskland, men også ordvalget, når Skare skal beskrives. Flere gange under interviewet ændrer Kurt Skare et ord, han har sagt, til et andet og mere rammende. Ikke et mere kedeligt ord, men et mere præcist ord.

Ingen guldske

- Hvad mine medarbejdere ville sige om mig? Jeg tror, de ville sige, at Kurt er en ordentlig mand. Jeg kan godt lide ordentlighed. De ville nok også sige, at jeg nogle gange kan være i et lidt specielt humør, og at de kan føle sig forbigået, men at de ved, at det er fordi, nogle spekulationer fylder mit hoved og påvirker mig, siger Kurt Skare.

Det var med en læderindbundet Robinson Kruse i flidspræmie, at han i 60’erne forlod skolen i Kolding og kom i lære på Kolding Eksportslagteri.

Hjemme var han vokset op uden guldske i munden, som han selv udtrykker det. Faderen var hårdtarbejdende tekstilarbejder og tillidsmand, stabil og loyal over for sin arbejdsplads. Lille Kurt Skare lærte dyder som at kunne svare enhver sit, og han knoklede selv rundt som bydreng og leverede varer til byens fine fruer.

Redeligheden og arbejdsomheden tog han med sig til eksportslagteriet, hvor han blandt andet købte kødkvæg på markeder. Et kig på koens tænder afslørede dens trivsel. Kurt Skare nød sporten og farten i en branche, som mere end nogen anden er i kapløb med tid og forgængelighed.

Ultraliberalist

En dag fik Kurt Skare en idé. Danmark var efter Romtraktaten begyndt at eksportere ikke bare levende dyr, men også kødkroppe til Tyskland. Unge Kurt Skare tænkte, at kødet vel lige så godt kunne gøres helt klart til forbrugerne, inden det blev sendt over grænsen.

- I USA var de begyndt at lave noget vakuumpakket kød dengang, men i Europa var jeg sådan set den første. Da det endelig lykkedes mig. For det var ikke lige sådan at låne penge i banken, husker Kurt Skare.

Faktisk var det kun, fordi han kom i snak med erhvervschefen i Vejen, at banklånet blev muligt. I 1972 købte Kurt Skare et mindre jordlod i Vejen og lod en produktionsbygning opføre på afbetaling. To medarbejdere blev ansat til at skære kødet op, mens Kurt Skare selv pakkede det på nogle meget primitive vakuum- maskiner og kørte ud med det til slagtere og supermarkeder. Det var den danske test på vakuumdrømmen. Den var hård. Men den lykkedes.

- Mange troede ikke på min idé. Heller ikke på Christiansborg, hvor de danske politikere kunne være meget langsomme, især når det handlede om nye eksport- og importregler. Jeg er selv ultraliberalist og har det sådan 'lad os få åbnet det hele, og lad dem, der kan og vil, få skaffet de bedste råvarer'. Fra Vejen var der jo ikke længere til tyske Rendsburg end til Sæby, siger Kurt Skare.

Trods modgangen kæmpede han sin virksomhed op på flere og flere ansatte, og det pandeklare kød fra Skare nåede over landegrænsen til Tyskland, England og Sverige. I 80’erne rundede med- arbejderstaben 100 mand, og i 1982 kom endelig den lov om det frie marked, der åbnede for endnu et skridt hos Skare. Nu kunne han også købe kødkvæg i udlandet, for så at forarbejde det og sende det tilbage til salg i udlandet igen. Der blev bygget nye produktionsenheder i Christiansfeld og Tyskland, og der blev etableret kontorfilialer i Frankrig, Spanien og Libanon.

Ydmygende sag

I dag slagter Skare Meat Pack- ers 4.000 okser om ugen og beskæftiger 360 medarbejdere. Hovedkontoret i Vejen er vokset ad flere omgange og står foran endnu en ombygning. Skare Meat Packers stormer derudad, men stadig med princippet om, at der først bliver investeret, når pengene er der, og det kan godt få Kurt Skare til at spekulere på, om udviklingen kunne være gået endnu hurtigere.

Omvendt ved han, at tingene pludselig kan vende fra den ene dag til den anden. Nogenlunde sådan følte han det, da Skare Kød pludselig kom i mediernes helt skarpe lys efter påstande om ulovlig datomærkning i 2006.

En journalist fra Ekstra-Bladet fandt ud af, at Skare kæmpede for at få lov at datomærke sit kød med to datoer - en frysedato og en ferskkøddato - men at domstolene i første omgang havde idømt Skare Kød en bøde på 10.000 kr. for datoforvirring. Sammenholdt med udtalelser fra en række tidligere ansatte blev det til historien om, at Skare sælger gammelt kød.

- Det var ydmygende at være i medierne, i hvert fald sådan som sagen blev fremstillet. Jeg var overrasket og chokeret over, hvordan tingene accelererede så hurtigt, og at medierne kan få så galt fat i en historie. Heldigvis var der nogle ordentlige journalister på de store dagblade, der gik lidt mere grundigt til værks og fik skrevet den rigtige historie. Vi vandt sagen og blev renset, men nogle gange tænker jeg på, om det havde været bedre bare at betale de 10.000 kr., siger Kurt Skare.

Ud af bunkeren

Han har ikke nogen pressechef, der kunne tage slaget i tv. Ligesom han heller ikke har nogen indkøbschef eller salgschef, i hvert fald ikke nogen, der er mere inde i sagerne end han selv.

- I ledelsen er vi en meget snæver kreds, og man vil nok kalde det lidt gammeldags. Min søn og jeg står for indkøb, og salget har jeg også personligt med at gøre. Jeg er utålmodig, og det betyder nogle gange, at beslutninger ikke altid bliver kommunikeret ud til medarbejderne. Jeg drøner ud over stepperne, uden at se, om jeg har medarbejderne med, og det er et minus, siger Kurt Skare.

- Til gengæld kan jeg godt lide, at man som leder tør gå forrest. Du kan ikke drive virksomhed ved at sidde i en bunker, og jeg kan godt lide den måde, man førte krig på i nord- og sydstaterne, hvor generalerne gik forrest, siger han.

Ude i produktionen kan medarbejderne godt genkende billedet af generalen. Kurt Skare er af den gamle skole og uddelegererer helst ikke beslutninger. Til gengæld triller hans Mercedes trofast ind ad porten hver lørdag og søndag formiddag. Der bliver ikke slappet af med dyr vin og direktørnøkker, men stadig arbejdet, som var Skare Meat Packers et korthus, der kunne vælte i morgen. Det giver point hos de ansatte.

På kontoret rejser Kurt Skare sig op for at sige farvel. Rundt om ham skinner sorte, blankpolerede sten om kap med sorte døre og moderne hightechmøbler. I sig selv noget af en flidspræmie, men Kurt Skare læner sig aldrig så langt tilbage i designerstolen, at han ikke kan springe op med kort varsel. Ligesom hans negle aldrig bliver for rene til, at han kan åbne munden på en ko og bedømme dens kvalitet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen