Berlingske Business
15:26GN-retssag om 3,8 milliarder kan blive afgjort onsdag aften

Dansk færgefart fattes bydere

Interessen for at byde på en lang række danske færgeruter i licitation er mere end begrænset blandt rederierne.

Kun i tre ud af 23 tilfælde har andre end det rederi, der allerede opererer på ruten, givet tilbud. Derfor vil Bilfærgernes Rederiforening

have EU''s udbudsvilkår ændret.


Den danske færgetrafik modtager årligt mellem 250 og 300 mio. kr. i støtte.

Den store aftager er Bornholmstrafikken med godt 100 mio. årligt, men også trafikforpligtelsen til de danske småøer

koster dyrt. Det gør den, trods mange forsøg på at presse priserne ved at udbyde ruterne på markedsvilkår.


Kommunerne,

der udbyder ruterne, opretter ofte egne rederier, og i 20 ud af 23 licitationer er det de rederier, der i forvejen driver ruterne,

der påny vinder opgaven. Det får nu Bilfærgernes Rederiforening til at foreslå, at minimumsgrænserne

for hvornår ruterne skal sendes i EU-licitation, hæves.


- Udbudsbetingelserne har tilsyneladende ikke fundet deres

ben at stå på endnu, og det betyder, at samfundet har spildt en masse penge på udbudsrunder, hvor ingen byder. Kun

en af de 23 ruter i udbud har reelt skiftet operatør, siger sekretariatschef i Bilfærgenes Rederiforening, Michael Wengel

Nielsen.


- Derfor har vi foreslået både den nuværende og den tidligere regering at arbejde for, at man på

EU-plan forlænger kontraktperioderne fra fem til ti år, og at grænsen for, hvornår ruter skal sendes i licitation,

hæves fra 100.000 euro til en mio. kr., siger han.



Freder de små

Michael Wengel Nielsen erkender, at det vil

frede de ruter, hvor der ikke er kommercielle interesser i sejladsen, ligesom en række af de mindre ruter vil slippe for at

skulle klare sig på markedsvilkår. Til gengæld vil trafikkøberne - typisk kommunerne - spare betydelige konsulentlønninger, når

udbudsmaterialet skal formuleres, og rederierne få mere rimelige vilkår.


- Fem år vil ofte være for kort

tid til at forrente de investeringer, som det kræver at byde på ruterne, eksempelvis indkøb af nye færger

eller investeringer i havneanlæg, og derudover kommer slutdatoen let til at virke som en mur for de ansatte, der ingen sikkerhed

har, siger Michael Wengel Nielsen.


Hans forventning er, at regeringen vil tage forslaget med i sin revision af reglerne for statsstøtte

til rederivirksomheder.


Bedre vilkår for de ansatte får færgetrafikkens faglige organisationer til at bakke

op om forslaget, og også i Kommunernes Landsforening, KL, er der opbakning til, at regeringen skal gå videre med sagen

på EU-niveau.


- Umiddelbart lyder forslaget som en god ide, for der har været kommuner, der er blevet tvunget i udbud.

KL er som udgangspunkt meget positiv over for udbud som et godt værktøj til at sikre den bedste pris, men ikke når der

bliver tale om tvang, siger fuldmægtig i KL, Rasmus Tingvad.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen