Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Danmarks bedste ejerleder stråler om kap med solen

Årets ejerleder
Per Jørn Nielsen modtager prisen som Årets Ejerleder 2010 på vegne af BK-Engineering. Den overrækkes af formanden for Ejerlederne, Hans Jørgen Dalum Foto:

Prisen som Årets Danske Ejerleder gik til stifterne bag BK Engineering i Ålborg, der gør sig i solkraftværker. Altiflex i Rødvore, som leverer afskærmningsmoduler til byggebranchen, blev årets vækstbobler.

Soldrevne kraftværker er fremtiden i en stor del af verden. De har de tre ejerledere Peter Badstue Jensen, Peter Kvist og Per Jørn Nielsen indset, og de er i fuld gang med at udnytte mulighederne.

De har gjort deres virksomhed BK Engineering i Aalborg til en førende global spiller indenfor deres niche, og den præstation takseres nu så fornemt, at de mandag aften fik tildelt hædersbevisningen som Årets Danske Ejerleder 2010.

Det er PriceWaterhouseCoopers, Foreningen Ejerlederne og ErhvervsBladet, der står bag uddelingen af prisen i årets ejerlederkonkurrence.

Læs også på evb.dk:

Her er landets bedste ejerledere

Nordjyllands bedste ejerleder er en solstrålehistorie

Sjællands bedste ejerleder sælger sundt slik

I den samme konkurrence blev virksomheden Altiflex i Rødovre, der har udviklet et nyt system til interrims-aflukninger af byggepladser, kåret som Årets Vækstbobler.

Den nordjyske virksomhed, som altså nu kan kalde sig Årets Ejerleder, er stiftet tilbage i 80 érne og er en udløber af den efterhånden verdensberømte Ålborgensiske energiklynge. Den har sit afsæt i den gamle Ålborg-virksomhed Ålborg Boilers, som i sin tid indgik i Lauritsengruppens nu nedlagte værft i byen. Foruden BK Engineering er bl.a. Ålborg Energiteknik og flere andre ingeniør-virksomheder udsprunget af Aalborg Boilers, som i dag hedder Aalborg Industries.

Ingeniør Per Jørgen Nielsen, som mandag aften i København modtog ejerlederprisen på stifternes vegne, opfatter først og fremmest hædersbevisningen som et udtryk for anerkendelse af den ingeniør-kultur, som er hemmeligheden bag virksomhedens succes

 I 2009 opnåede virksomheden et bruttoresultat på 17,3 millioner kroner og et overskud efter skat på 2,6 millioner kroner. Egenkapital er 5,8 millioner kroner. For uden stifterne er syv andre partnere medejere af BK Engineering.

Der er et stort potentiale for kraftværker baseret på solkraft indenfor en radius af plus-minus 40 grader fra ækvator. Især i Spanien er man langt fremme på området, og det er også her BK har sine største kunder. 

Kvaler med banken

Som andre iværksættervirksomheder har BK haft sine kvaler med bankerne – bl.a. da man i Spanien opnåede en ordre til en værdi af 280 millioner. kr. på etablering af solkraftværker. Den ville de danske banker ikke mellemfinansiere, men med hjælp fra underleverandørerne og den spanske kunde lykkedes det at tilvejebringe den fornødne likviditet, så den banebrydende ordre kunne effektueres..

Ligeså global i sin tilgang til markedet som BK er året vækstbobler, Altiflex i Rødovre. Stifteren Lasse Ramskov har taget patent i over 30 lande på et særligt modul-opbygget afskærmingssystem af bygninger.

Modulerne er justerbare i størrelsen, de er vind- og vandtætte, energibesparende, beskytter mod tyveri og overflødiggør brugen af sikkerhedsrækværk. Systemerne forhandles nu via franchisetagere og Ramskov har ambitioner om at gøre sin forretning global med en milliard-omsætning. Alene herhjemme skønnes der at være et marked for de fleksible aflukningsmoduler på et par milliarder. kr.

Årets ejerleder og Årets vækstbobler er udvalgt på basis af en population på over 2.000 virksomheder, som komiteen bag Årets Ejerleder har undersøgt for at finde frem til de i alt 30 nominerede  virksomheder i konkurrencen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen