Berlingske Business

[DanCopter på egne vinger

Det kun to år gamle helikopterselskab, DanCopter A/S, med base i Esbjerg Lufthavn er kommet så flyvende fra start, at virksomheden nu investerer 47-50 mio. kroner i sin første egne helikopter, en fransk Dauphin N3, der leveres til foråret. Den hidtidige flåde på tre helikoptere er leaset.

Nyanskaffelsen fra producenten Eurocopter skal flyve shuttleflyvning med mandskab til olie- og gasinstallationer i den danske del af Nordsøen, og den er ligeledes velegnet til at flyve servicefolk til vindmøller.

- Det giver os mere frie hænder selv at eje en helikopter, idet vi så ikke behøver lave årelange kontrakter og kan sælge den, hvis der ikke er noget at flyve med. Denne helikoptertype er meget omsættelig og mister ikke sådan lige sin værdi, siger adm. direktør Susanne Lastein, DanCopter.

Normalt er leveringstiden fra Eurocopter på 18 måneder, men det danske selskab fandt en ledig helikopter på en produktionslinje, som vil være klar til levering langt hurtigere. Den afløser den tidligere Dauphin N2-model og indgår i flåden sammen med de to leasede Eurocopter EC 155 B1.

Også VIP-flyvninger

Ud over offshore- og vindmølleflyvninger, hvor Dauphin-helikopteren vil blive indrettet til otte passagerer, har DanCopter bestilt en VIP-konfiguration, så den på få timer kan indrettes med tæpper og læder til transport af passagerer med andre komfortkrav. Selskabet har tidligere fløjet med blandt andre prins Henrik og Elton John og vil gøre mere ved VIP-markedet i fremtiden.

Som nyetableret selskab sikrede DanCopter sig for to år siden ved en EU-licitation kontrakten med at stå for helikoptertransport for DONG og Amerada Hess mellem Esbjerg og installationerne et par hundrede kilometer ude i Nordsøen.

Fra februar 2003 blev det til 1623 offshoreflyvninger i det første driftsår. Det tal nås ikke i år, idet selskabet først for nylig har passeret 1400 flyvninger. På grund af forskellige helikoptertyper er tallene dog ikke helt sammenlignelige.

Amerada Hess melder om stort set uændret aktivitetsniveau i det nye år, hvorimod DONG forudser, at der i hvert fald i perioder bliver færre flyvninger. Derfor ser DanCopter sig om efter nye kunder og markeder.

Holland og Færøerne

Selskabet flyver allerede for verdens førende udbyder af helikoptertjenester til offshoresektoren, CHC Helicopter Corporation, der har kontrakt med Mærsk Olie og Gas på Nordsøen. Susanne Lastein oplyser, at DanCopter desuden forhandler med en operatør i den hollandske sektor, der med sine mange borerigge er et yderst interessant område.

DONG og Amerada Hess vil dog fortsat være de dominerende kunder, og de to operatører er begge involveret i prøveboringer på færøsk område, hvor DanCopter i denne måned har været på besøg for at bane vejen for en licens. Selskabet har en færøsk pilot ansat og har desuden en række piloter og teknikere fra det tidligere Mærsk Helicopters med kendskab til lokale forhold på Færøerne.

DanCopter præsterede i sit første regnskabsår et overskud før skat på 14,6 mio. kroner, hvilket oversteg ledelsens forventninger. Ifølge Susanne Lastein er selskabet på vej mod et pænt regnskab, men hun kan ikke sige noget om niveauet i forhold til 2003. DanCopter beskæftiger 36 personer, hvoraf de 26 er fastansatte. Ejerkredsen består ud over Lastein-familien af mindretalsaktionæren, det norske selskab, Heli-Nor AS.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen