Berlingske Business
09:39Frustrerede nordmænd retter skarp kritik mod Tesla - fordobler antal ansatte

Club La Santa rider på aktivitetsbølge

Manden bag Tjæreborg Rejser, pastor Ejlif Krogager, var forud for sin tid, da han i 1983 byggede ferie- og sportskomplekset

Club La Santa på den nordligste af De Kanariske Øer, Lanzarote, ud for Afrikas kyst. De første driftsår

var præget af massive underskud.



Men siden har Club La Santa udviklet sig til en solid forretning, og centret har aktuelt

planer om at udvide kapaciteten med 25 pct., idet der sidst i denne måned holdes licitation på et nyt hotel med 300 senge,

der er budgetteret til at koste ca. 150 mio. kroner. Hotellet ventes at lægge et tilsvarende beløb oven i den årlige

omsætning, der i fjor nåede 205 mio. kroner.



- Egentlig er det utroligt, at vore gæster udelukkende rejser

til et hotel, et idegrundlag, og ikke til et land. Men flere og flere har åbenbart fået øjnene op for at kigge

på krop og sundhed. Club La Santa har modsat tendensen været stort set upåvirket af krigen i Irak og 11. september-terroren

i USA, siger adm. direktør Leif Rasmussen, Club La Santa.



I det regnskab, der sluttede 31. oktober 2003, øgede

feriecentret med de 396 lejligheder og de veludbyggede sportsfaciliteter til både private og topidrætsudøvere sit

resultat efter skat fra 9,4 til 11,9 mio. kroner.



Fra 1. november i år øger det danske salgsselskab i Billund det

ugentlige antal flyafgange fra Danmark fra to til tre, idet der kommer en ekstra afgang fra Københavns Lufthavn. Den skal også

komme de norske og svenske kunder til gode og vil bringe det årlige antal gæster ud af Danmark op på over 20.000.



-

Vi har fantastisk mange familier blandt vore gæster, idet vi er et af de få steder, der har et tilbud til tre generationer,

og så udgør det professionelle marked, cykelhold, triatleter, atletikudøvere og en række indendørs

sportsgrene, 10-15 pct. af gæsterne. Fra 2006 får vi også ideelle forhold for fodboldhold som Manchester United,

Barcelona og alle de andre, siger Leif Rasmussen.



Selv om kvaliteten af charterrejser er steget voldsomt, sælger denne branche

ifølge Leif Rasmussen præcis den samme ferie siden 60''erne, hvilket har givet den problemer. Feriegæster efterspørger

i stigende grad nogle af de oplevelser og tilbud om aktiviteter, som Club La Santa kan byde på.

Timeshareinvestorer

Prisen

for et ophold på Club La Santa begynder i højsæsonen ved 4500 kr. og slutter oppe i nærheden af 8000 kr.

for en penthouselejlighed. Til gengæld skal gæsterne ikke til lommerne for at bruge faciliteterne.



Med 1000 gæster

dagligt er sliddet betragteligt, og Club La Santa investerer årligt ca. 10 mio. kroner i forbedringer.



Blandt gæsterne

er også de investorer, der i 80''erne valgte at købe timesharelejligheder i centret. Timeshareandelen svarer til 7500

uger om året og udgør ca. otte pct. af omsætningen.



Også salgsselskabet i Billund Lufthavn, Club La

Santa A/S, er en solid forretning, idet selskabet nyder godt af en stigende tilstrømning til ferieøen. Selskabet øgede

i seneste regnskabsår omsætningen med godt fem mio. kroner til 66,8 mio. kroner og forbedrede overskuddet før skat

fra 3,4 til 4,3 mio. kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen