Berlingske Business
17:16

Clausen skal hente milliarder.

I de kommende år skal Jørgen Mads Clausens tunge investeringstrategi for Danfoss stå sin prøve.



Siden

han i 1996 blev top-chef, har koncernen brugt op mod en mia. kr. mere på at købe virksomheder og investere i nye maskiner,

anlæg og bygninger, end der er hentet hjem på driften.



Udbyttet af investeringerne lader vente på sig. Men

ifølge professor Thomas Plenborg fra Institut for Regnskab og Revision på Handelshøjskolen i København

bør det nu snart komme.



- Det er en slags eksamen, der kommer for ledelsen i de kommende år, siger han.



Det

skal nu vise sig, om investeringerne har været dårlige, eller om Danfoss f.eks. blot har været uventet hårdt

ramt af dårlige konjunkturer.



Tendensen til, at investeringerne er større end driftsindtægterne, er fortsat

i de tre første kvartaler 2003.



Året vil formentlig ende med nogenlunde balance mellem de to poster. Men det skyldes

især, at de penge, der netto er brugt på investeringer formindskes af salget af Danfoss'' flowmeterdivision i årets

anden halvdel.



Udviklingen i 2003 betyder sandsynligvis, at 2002 foreløbig er det eneste år i Jørgen Mads

Clausens regeringstid, hvor indtægterne fra driften har dækket investeringerne.



Siden 1996 til og med udgangen af

tredje kvartal 2003 har Jørgen Mads Clausen ladet en pengestrøm på netto cirka otte mia. kr. gå til investeringer.

Derimod har driften kun givet en pengestrøm på ca. 7,2 mia. kr.



Den såkaldte frie pengestrøm er populært

den del af driftsindtjeningen, der bliver tilbage, når årets investeringer er trukket fra. Den har over knap otte år

været negativ med over 700 mio. kr. Havde det ikke været for salget af flowmeterdivisionen i 2003, ville Danfoss'' frie

pengestrøm endda være negativ med over en mia. kr. i perioden.



Ifølge Jørgen Mads Clausen skal Danfoss-koncernen

nu set over de næste fem år have en betydelig, positiv fri pengestrøm:



- Ja, det er selvfølgelig meningen.

Men det kommer an på, hvor aggressive vi er med vore opkøb. Vi har ingen problemer med vores soliditet, så vi gør

os ikke umiddelbart store bekymringer over pengestrømmen. Men det er klart, at på et eller andet tidspunkt, så

bliver det et problem, hvis det bliver ved.

Færre investeringer

Danfoss vil nu holde det samlede investeringsniveau

på et væsentligt lavere niveau end i slutningen af halvfemserne og omkring årtusindeskiftet.



-Hvad angår

maskiner og bygninger, skal vi være billigere, som Jørgen Mads Clausen siger.



-Vi har haft en investeringsrate på

syv til otte procent af omsætningen over en længere årrække. Den vil vi have ned på fem procent.



Det

betyder i praksis at investeringerne vil blive indtil ca. 500 mio. kr. mindre om året. Men virksomhedskøbene skal fortsætte,

understreger Jørgen Mads Clausen.



-Vi vil fortsætte med add-on køb til vore kerneforretninger. Det bliver mindre

og mellemstore virksomhedskøb i 100 millioner kroners klassen - måske op til 300 mio. kr. De skal bringe os i en position

som nummer et eller to på et marked.



Pengestrømmen - også kaldet cash flow - er på langt sigt liv eller

død for en virksomhed.



-Cash flow er ultimativt det, en virksomhed skal leve af på langt sigt. Det er det, den skal

have råd til at vokse med. Men man kan sagtens acceptere, at cash flow er negativt - også i en lang periode - hvis det skyldes

investeringer i lønsom vækst, siger professor Thomas Plenborg fra Institut for Regnskab og Revision ved Handelshøjskolen

i København.



Men Danfoss har trods det negative cash flow - de store investeringer og en lang række virksomhedskøb

siden 1996 - ikke præsteret nogen særlig vækst i omsætning eller resultat. I løbet af 2000, 2001 og

2002 er omsætningen steget fra ca. 14 mia. kr. (korrigeret for en frasolgt hydraulikdivision) til cirka 14,9 mia. kr. I 2003

er omsætningen formentlig steget yderligere til 15-15,6 mia. kr. Driftsresultatet (EBIT) har i perioden 2000-2002 svinget i

niveauet 600-700 mio. kr., hvor det formentlig også befandt sig i 2003, når der korrigeres for særlige indtægter

fra virksomhedssalg.

En slags eksamen

Ifølge Thomas Plenborg er det for tidligt at fælde nogen dom over Danfoss''

tunge investeringsstrategi. Men han mener samtidig, at nu bør resultaterne snart komme:



-Det ser ud som om Danfoss'' cash

flow fra driften måske ikke helt modsvarer de store investeringer, der er foretaget. Men det er for tidligt at sige, om det

skyldes de dårlige konjunkturer i de seneste år eller dårlige investeringer. Ofte ser man, at de forventede resultater

ikke kommer, men det vil i dag være for usagligt at sige noget om, hvorvidt det vil lykkes for Danfoss. Det er en slags eksamen,

der kommer for ledelsen i de kommende år, siger han.



I Danfoss erkender chief financial officer Ole Steen Andersen, at investeringerne

endnu ikke for alvor har givet gevinst:



-Man kan nok med rette sige, at de store investeringer ikke har afspejlet sig i de seneste

fem års resultater. Men omvendt har vi gennemgået en enorm omstrukturering af hele Danfoss-koncernen. Med udflytning af produktion

og etablering af nye produktioner. Udenforstående kan ikke forestille sig, hvad der er sket af ekspansion og restrukturering

i Danfoss, siger Ole Steen Andersen.



Han tror, at Danfoss nu "stille og roligt" forbedrer sin indtjeningsevne.







Berlingske

Tidende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen