Berlingske Business

Brillepudsere og ErhvervsSparring...

Af chefredaktør Carsten Steno, I går gik Henrik Thorsen og Jørgen Larsen fra Fredericia rundt i Folketinget og udleverede en elektrisk brillepudser til alle de lovgivere, der bruger dette hjælpemiddel for at kunne se verden i at klart lys.

De to iværksættere, der er begge er ingeniører, har etableret iværksættervirksomheden Spectacare, der fremstiller den elektriske pudser. Den minder mest om en minitandbørste med et dobbelthoved og to roterende puder, der gør det ud for børster. Med et lille fast greb kører man de roterende puder hen over brilleglassene. Og det virker fint. Det kan denne brillebrugende signatur bevidne.

Henrik Thorsen og Jørgen Larsen har i flere år arbejdet med udvikling af brillepudseren i deres fritid. Sidste år tog de springet, sagde deres faste stillinger op, huset på højkant og brugte alt deres tid på den patenterede opfindelse. I dag forhandles den til 299 kr. i 150 optikerbutikker landet over. Virksomheden Spectacare begynder at operere med noget, der ligner et cash flow, selvom der endnu er langt til et egentligt overskud.

Der er også kommet risikovillige investorer til, en professionel bestyrelse og en masse "milepæle", som Thorsen og Larsen skal nå til aftalt tid. .

Hvad har Thorsen og Larsen at sige til politikerne ?

I hvert fald, at de ikke fået megen hjælp fra det offentlige. To sølle rådgivningstimer var, hvad Fredericia Kommune kunne hjælpe med trods megen tale om støtte til lokalt iværksætteri.

Kommunens skatteforvaltning var desuden meget længe om at anerkende Thorsen og Larsen som selvstændige erhvervsdrivende.

Vækstfonden, der på statens vegne kautionerer for banklån til iværksættere, sagde også nej til Thorsen og Larsen. Fonden havde tabt for meget på IT ¿ det var ikke tiden at kaste sig over elektriske brillepudsere.

Derimod fik de to Thorsen og Larsen hjælp af Nordfyns Bank i Bogense, og ikke mindst af en lokal virksomhed, Bogense Plast, der så en mulighed i at være underleverandør. Desuden havde Bogense Plast kontakt til den dygtig industriel designer, der blev koblet på projektet. En rådgiver på et reklamebureau i Odense med grundigt kendskab til optikerbranchen viste sig også at være guld værd for Spectacare.

I denne uge lancerede revisionsfirmaet KPMG og arbejdsløshedskassen Dana et nyt netværk for Iværksættere. Erhvervs-Sparring hedder det. Netværket har fået fire millioner i startkapital fra Bendt Bendtsens erhvervs- og økonomiministerium, men skal ellers være selvfinansierende i løbet af et par år. ErhvervsBladet er med i ErhvervsSparring som mediepartner, for vi støtter alle, der vil iværksætterne det godt.

ErhversvSparring har til formål at sætte iværksættere som Thorsen og Larsen bedre i gang. De skal fra startes i kontakt med erfarne erhvervsfolk, der selv har prøvet at løbe en risiko. For kun fra dem kan iværksættere få en sparring, de kan bruges til noget.

Det kan Henrik Thomsen og Jørgen Larsen skrive under på. Havde de fået mere kompetent sparring på et tidligere tidspunkt, var de endnu længere end de er i dag. Og det selvom de faktisk er nået ganske langt.

Iværksætteri handler om gode ideer som den elektriske brillepudser. Det handler også om at kunne skrive forretningsplaner og virke overbevisende i en bank.

Men iværksætteri handler i endnu højere grad om at få de rigtige kontakter hurtigt. Kontakter, der gør det lettere for iværksætteren at skyde genveje frem mod det svære mål. Og så i øvrigt have nogle kompetente mentorer at støtte sig til i kritiske situationer.

Det er sådan nogle ErhvervsSparring håber at kunne levere i 40 landsdækkende iværksætterklubber, Målet er, at vi får flere levedygtige iværksættere ¿ levedygtige som Thorsen og Larsen foreløbig har vist sit at være det.

Held og lykke til Thorsen og Larsen og Spectacare og alle i andre, der prøver jer frem. I har brug for det ¿ ikke mindst her op jul.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen