Berlingske Business

Blodrøde tal hos bedrageridømt annoncehaj

annoncehaj
Foto:

En af Danmarks mest berygtede annoncehajs-firmaer balancerer på kanten af kollaps.

Lasse Schou, der sidste år blev fundet skyldig i bedrageri og vildledende markedsføring, er tæt økonomisk ruin med selskabet Dansk Telesupport.

Selskabet, der i en årrække forsøgte at lokke store pengebeløb ud af danske virksomheder, præsenterer for andet år i træk et gruopvækkende regnskab, der peger mod en snarlig kollaps for det tidligere så indbringende selskab.

Årets resultat ender på minus 1,4 millioner kroner og sender dermed egenkapitalen yderligere et tak ned i det røde felt med et minus på nu 8,3 millioner kroner.

Den uafhængige revisors påtegning benytter for andet år i træk et helt A4-ark til at tage forbehold for indholdet af regnskabet.

Ledelsen af selskabet har aflagt årsrapporten med fortsat drift for øje. Den vurdering deler revisoren ikke, da selskabet ifølge revisor-påtegningen ikke har været i stand til at sandsynliggøre, at de nødvendige forlig med selskabets kreditorer kan opnås.

Krav til ofre

Revisoren hæfter sig desuden ved at selskabet har indregnet 3,8 millioner kroner under regnskabsposten ”Anden gæld”. Pengene skal bruges til at imødegå de krav, der er kommet i kølvandet på retssagen, som sluttede sidste år.   

Dommen fra Københavns Byret i 2007 blev sidste år stadfæstet, og dermed blev Lasse Schou fundet skyldig i bedrageri og vildledende markedsføring. Straffen lød på to et halvt års ubetinget fængsel, frakendelse af retten til at drive annoncevirksomhed samt tilbagebetale penge til de virksomheder, som straffesagen baserede sig på.

Revisoren forventer, at der skal påregnes, at selskabet vil blive mødt med yderligere krav fra kunder om tilbagebetaling.

Materiale mangler

Som en sidste kuriositet i regnskabet, oplyser revisoren, at selskabets bilagsmateriale samt andet ”væsentligt materiale” er bortkommet. Derfor har det i revisorens påtegning ikke været muligt at skabe et fyldestgørende regnskabsgrundlag og konklusion på regnskabet.

Straffesagen mod Lasse Schou, der blev afsluttet sidste år baserede sig på 20 virksomheders sager, og det er blandt dem million-kravene skal fordeles i første omgang. Der er dog stor forskel på, hvor mange penge de enkelte virksomheder kan se frem til. Det spænder fra et relativt ubetydeligt beløb som 2500 kroner til det noget mere vægtige 763.000 kroner.

Erhvervsbladet har ikke været i stand til at komme i kontakt med Lasse Schou.

Læs også:

Sådan spotter du en annoncehaj

Annoncehajer gennem to årtier

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen