Berlingske Business

Bison tilbage på den rette kurs

Bang & Olufsen gør det.



Bestseller gør det.



Lego har planer om at gøre det.



Satse på

egne, rene butikker.



Modetøjsfirmaet Bison i Gammelby vest for Vejle har også gjort det, og gør det såmænd

endnu. Tendensen går bare i den modsatte retning, og det er faktisk en af de væsentligste forklaringer på, at det

er lykkedes virksomheden at vende store minusser til plus på bundlinien i løbet af ganske få år.



Tidligere

satsede østjyderne først og fremmest på egne konceptbutikker og på franchisetagere, der fulgte konceptet

til punkt og prikke. Det gav nogle kolossale underskud. Så sent som i januar i år lukkede Bison en butik. Det var i Helsingborg.



I

dag udgør uafhængige, eksterne forhandlere to tredjedele af omsætningen på små 150 mio. kr., og nu

er der overskud.



Udviklingen er ikke ensbetydende med et definitivt farvel til konceptbutikker, oplyser direktør og medejer

af Bison, Peter Thorsen.



- Vi vil fortsat bevare en hel del, men vi er altså kommet til den konklusion, at mange mindre

provinsbyer er for små til at bære en ren Bison-butik. I stedet oplever vi, at omsætningen stiger hos de eksterne forhandlere,

siger han.

Større bredde

Bison har fortsat en halv snes egne butikker og lidt over 30 franchisebutikker.



Ved

siden af den nye forhandler-strategi har Bison givet sin kollektion større bredde. Hvor man tidligere først og fremmest

satsede på overtøj og strikvarer som f.eks. sweat-shirts, markedsfører modetøjsfirmaet i dag også

skjorter og bukser, og salget her går rigtig godt, oplyser Peter Thorsen.



- Bison var måske på vej til at få

et lidt støvet image, men nu har vi sat fuldt fart på produktudviklingen. I fjor ansatte vi to designere, og her i foråret

kommer endnu en til, fortæller han.



Samtidig har Bison luget ud i sin kollektion, så den i dag er mere strømlinet.



-

Tidligere var der nok en tendens til, at vi efterkom lidt for mange forhandlerønsker for-stået på den måde,

at vi holdt fast i ønskede produkter, der alligevel ikke var den nødvendige efterspørgsel på, forklarer

Peter Thorsen.

Spacejakke

Den østjyske virksomhed, som eksporterer til flere europæiske markeder med Sverige

og Norge som de vigtigste, lancerer i år en helt speciel dunjakke med såkaldt spaceteknologi indbygget. Det betyder, at

jakken har en form for intelligens i og med, den af sig selv regulerer temperaturen.



Bison var i slutningen af 1990erne og begyndelsen

af dette årti meget trængt. Den negative udvikling kulminerede i 2001, da man måtte indkassere et minus på

bundlinien på mere end 16 mio. kr. Imidlertid trådte en række investorer til med frisk kapital. Det var bl.a. Dansk

Kapitalanlæg, Dansk Erhvervsinvestering og Peter Thorsen selv.



De oprindelige ejere, Fisker-familien, sidder fortsat på

30 pct. af aktiekapitalen.



Slankningen af konceptbutikkerne har givet Bison et dyk i omsætningen på en halv snes

mio. kr., men nu vil der igen blive satset på en forbedring også af toplinien, som Peter Thorsen udtrykker det.



Han

ser meget optimistisk på fremtiden og bebuder en øget markedsføringsindsats.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen