Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Biotek-sektoren efterlyser politiske mål og visioner

- Danmark er langt fra at blive en bioteknologi-region med international konkurrenceevne. Det skyldes, at grundforskningen på

universiteterne ikke prioriteres i tilstrækkelig høj grad, og at de folkevalgte ikke tænker længere end fire år

frem - det vil sige højst valgperioden ud.


Dette illusions-nedbrydende udsagn for alle drømmere om et storslået Medicon

Valley Academy kommer fra administrerende direktør Søren Mouritsen i Pharmexa, der er en af de fire større børsnoterede

biotekvirksomheder i Danmark. Han var en af foredragsholderne på gårsdagens biotek-møde i Det Danske Handelskammer.






Nyt

industrilandskab

Den manglende politiske interesse for en sektor, der sidste år eksporterede for over 30 mia. kr., er det helt

grundlæggende problem. I det hele taget er politikerne ikke tilstrækkeligt fokuserede på at lægge Danmarks

industrilandskab om fra relativt lavteknologisk produktion til produktion af varer med højt teknologi-indhold.


- Universiteternes

forskning er selve forudsætningen for biotek. Ledelsesstrukturen på universiteterne er for dårlig, da lederne er demokratisk

valgte. Desuden er overførslen af forskningsresultaterne fra universiteterne til erhvervslivet alt for ringe, siger Søren

Mouritsen.


Han mener, at der ikke satses nok på eliteforskning, og at der i Danmark er for mange universiteter, hvilket

medfører, at den forskning, der kommer ud fra de højere læreanstalter, ikke er topforskning. Det er nødvendigt for

at stå distancen i en branche, hvor der er benhård konkurrence imellem de europæiske regioner, der ifølge

Mouritsen er 20 år efter USAs biomedicoindustri.


Han frabeder sig enhver politisk indblanding i forskningsindholdet og ønsker

en langt mere kommerciel tilgang via teknologioverførslerne fra universiteterne til erhvervslivet. Det skal ske via virksomheder,

der lever af at se indtjeningsmuligheder i forskningen. Efter amerikansk forbillede skal disse teknologi-overførere kunne købe

rettigheder af forskerne og endda få en størrelse, så de kan børsintroduceres, forslår Søren

Mouritsen.

Rekruttere arbejdskraft

Preben Pamsgård, der er direktør på Forskningscentret i Hørsholm, fortalte

om jobbet som "lille blå mand" eller servicemand på højt niveau, som skaber rammer for de forskende virksomheder.

Han står i spidsen for 72 virksomheder med 3500 videntunge arbejdspladser i det relativt upåagtede center i Nordsjælland,

hvoraf 40 pct. i dag består af mindre nystartede biotek-virksomheder.


- Virksomhederne i Forskerparken efterspørger

fleksible rammer, så de hurtigt kan outsource eller ekspandere uden at skulle bruge ressourcer på at gå ind i den

slags overvejelser. Desuden skal arbejdskraftens infrastruktur være optimal. Lokaliseringen af et forskningscenter skal ligge

optimalt i forhold til at rekruttere arbejdskraft, siger Pamsgård.


Desuden er det væsentligt for virksomhederne,

at de kan gøre en hurtig entré på Forskningscentret. De behøver ikke en længerevarende godkendelsesprocedure,

og kan næsten rykke ind fra dag til dag. Søren Mouritsens tanker om overførsel af teknologi er også på

dagsordenen i Forskerparken. Her har man tilknyttet såkaldte "scouts" (spejdere, red.), der skal have evne til at

se forretningsmuligheder i forskningen. Hvis der spottes en tilstrækkelig givtig forretningsmulighed, kan der ret ubesværet rejses

750.000 kr. til de første indledende manøvrer på vejen mod en kommercialisering.

Hurtighed er vigtig

Den sidste

taler på mødet var Hillerøds borgmester Nick Hækkerup, der ikke overraskende tog udgangspunkt i biotek-scoopet

Biogene - det store amerikanske selskab, som valgte at lokalisere en fabrik ved Hillerød i nærheden af en eksisterende

Novo-fabrik. Det skete i hård konkurrence med andre europæiske regioner - bl.a Irland, der var med "lige til stregen".


-

Biogene lagde vægt på det høje uddannelsesnuiveau i området samt et forretningsmiljø i verdensklasse.

Hurtighed i den kommunale sagsbehandling har været vigtig, fordi biotek-virksomheder normalt kun har en begrænset årrække

til at tjene penge i. De skal indhente udviklingomkostningerne på kort tid, fastslår Nick Hækkerup.


Han ser

det som væsentligt, at myndighederne fokuserer på løsninger frem for problemer. Selv blandt byrødderne i

Hillerød har der været en vis skepsis over for udsigterne til 33 m. høje skorstene og et kolossalt vandforbrug

på det nye anlæg.


- Selv blandt almindeligvis ansvarlige partier har der været et ønske om bevarelse

af Hillerød som et Morten Korchsk, landligt sted. Betænkeligheden ved at hoppe på biotek-toget har eksisteret,

og der vil i sådanne sager altid være behov for at skabe forståelse i kommunen, siger Nick Hækkerup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen