Berlingske Business

Billigt over bæltet

Den snart syv år gamle Storebæltsforbindelse er blevet en kæmpesucces. Danskerne og det danske erhvervsliv bruger forbindelsen væsentligt mere end forventet ved åbningen.

Derfor er der nu basis for at sætte taksterne ned med 20 pct. Selv med de reducerede takster kan forbindelsen være betalt om 33 år som oprindeligt planlagt.

Trafikminister Flemming Hansen har fremsat et afbalanceret forslag til takst-nedsættelser. Både lastbiltransporten, privatbilerne og jernbanetrafikkken tilgodeses.

Eneste taber er det børsnoterede selskab Mols-linien. Da forliget om Storebæltsforbindelsen blev indgået lovede staten at opretholde mindst en færgeforbindelse mellem landsdelene. Men et tilskud udløses først i tilfælde af egentligt underskud.

Derfor bliver færgefarten nu sat under pres. Det gælder også Scandlines-ruten mellem Lolland og Langeland.

Takstnedsættelsen vil styrke forbindelsen mellem landsdelene og øge den økonomiske vækst. Især Østjylland, Fyn, Sjælland og København vil mærke fordelen. Takstnedsættelsen vil derfor udløse krav om yderligere regionalpolitiske tiltag for at skabe udvikling i Danmarks udkantsområder.

Et flertal i Folketinget er indstillet på at bygge en fast forbindelse over Østersøen til Tyskland. Jo billigere det bliver at køre over Storebælt, jo flere vil benytte denne "omvej", når de skal fra Sverige til Tyskland. Derfor kan det blive sværere at skabe rentabilitet i Femern Bælt-projektet.

Alligevel bør projektet gennemføres. Erfaringerne fra Storebælt og efterhånden også fra Øresunds-forbindelsen viser, at trafik-mængden efter en indkøringsperiode vil stige mere end forventet.

Der er givetvis politikere, der vil harcelere over, at regeringen medsætter taksterne. De vil pege på andre gode formål at bruge pengene til - f. esk. yderligere investeringer i den kollektive trafik.

Den slags argumenter holder naturligvis ikke. I sin tid blev det slået fast, at Storebæltsforbindelsen skulle betales af brugerne.

Derfor skal brugerne heller ikke betale mere end nødvendigt. Steno

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen