Berlingske Business
17:42

Bilbutikkerne skal være større

I 75 år har bilfirmaet med navnet Fehr på Fyn været indbegrebet af Ford, og det er der ikke lavet om på inden

Dansk Erhvervsmesse i Odense Congress Center, hvor Ford vil være i fokus med sine seneste års to topmodeller, Focus og

Mondeo.



Ifølge direktør Knud Thybo fra V. Fehr & Co A/S udstiller man på messen, der primært er

rettet mod erhvervsdrivende fra Fyn, Trekantområdet og Vestsjælland, for at få kontakt med både flere privat-

og erhvervskunder. Blandt erhvervsfolk er både Focus- og Mondeo-modeller meget populære blandt sælgere.











Verdens

mest solgte

Både Focus og Mondeo er kendte bilmodeller blandt bilkøbere både i Danmark og i resten af verden. Bl.a.

blev Ford Mondeo den mest solgte bilmodel i 2001 i Danmark til trods for, at den kun var på markedet i 11 måneder, mens

Ford Focus både i 2000 og 2001 var verdens mest solgte bil. Begge modeller kan nu fås i en TDCI-udgave med moderne Commonrail diesel-motorer.



Desuden

har Ford Focus på det tyske bilmarked fortrængt de ellers meget driftsikre japanske biler som den mest pålidelige

bil. Det er den uafhængige tyske kontrol- og godkendelsesorganisation TÜV, som ud af 107 modeller fra samtlige bilmærker

har fundet, at Ford Focus er den mest pålidelige. Det er første gang i 14 år, at en tyskproduceret bil er kåret som

den mest pålidelige.

Skal være større

- Selv om vi er den største fynske autoforhandler med afdelinger

i syv fynske byer, og vi samtidig er en af de store danske forhandlere, så går udviklingen hen imod endnu større

enheder, siger Knud Thybo.



- I Tyskland findes eksempelvis flere store forhandlere bl.a. i München og i Hamburg, som hver

sælger lige så mange biler, som der i alt sælges af mærket her i Danmark, så når effekten af de

nye EU-regler om få år slår igennem, så er vi for små, hvis ikke vi sørger for at vokse, siger

han.



Det er især nye EU-regler, som liberaliserer handelen med biler i EU-landene, og som harmoniserer priserne, som ændrer

Europa-billedet inden for bil-handel.

Usikkerhed i bilbranchen

I Danmark har udsigten til nye regler fået importørerne

til at overveje den fremtidige strategi, og alt tyder på, at vi i Danmark vil får færre forhandlere på de

forskellige bilmærker.



Desuden åbner de nye regler for, at en bil-forhandler fremover sagtens kan sælge forskellige

modeller, hvilket vil øge koncentrationen inden for salg af nye biler.



- Lige nu er vi rimelig optimistiske, fordi det

samlede bilsalg i Danmark i 2002 ser ud til at blive bedre end sidste år, siger Knud Thybo.



- Men forventningerne til

næste år er ikke de bedste, fordi prisstigninger og ikke mindst regeringens manglende udspil på afgiftsområdet

skaber bekymring.



- Men generelt er hele den danske bilbranche i et vadested, hvor alle afventer bl.a., hvordan importørerne

vil agere, og dermed hvordan bilbranchen i Danmark vil se ud, men jeg er sikker på, at når vi frem til år 2005,

så er vi i vores firma for små og må finde nye muligheder.



Hvad disse muligheder måtte være, ønsker

Knud Thybo ikke at præcisere, men det kunne handle om at fusionere, at købe op eller at selv at sælge.



- Men

uanset så tror jeg på, at vi skal skaffe os selv nye aktiviteter, siger han. Lige nu servicerer Fehrs værksted i

Odense både Kia-personbiler og DAF-lastbiler, ligesom man i flere filialer er autoriseret Fiat-serviceværksted, og det

kunne være øgede service-aktiviteter, som bliver fremtiden.

Købte konkurrent

Behovet om større

enheder fik for to år siden Fehr til at opkøbe konkurrenten M. Marcussen med afdelinger i Bogense, Middelfart og Assens, så

bortset fra Svendborg og Faaborg er Fehr på plads i alle de største fynske byer. Desuden overtog man i 1996 Ford-forhandlingen

i Esbjerg, og i dag har Fehr 180 ansatte.



Knud Thybo tror på, at det vil blive de store og de små bilforhandlere, som

overlever.



De store vil overleve på deres stordriftsfordele, og de små vil overleve på deres lokalkendskab

og den mere personlige betjening, som det muliggør.



- Men leasingselskaberne vil også fremover spille en stadig

større rolle, og det samme vil internet-handelen med især brugte biler, siger han.



- Bl.a. modtager vi i stigende

omfang opkald fra både Sjælland og Jylland fra kunder, som på vores hjemmeside har fundet lige netop den bil, som

de leder efter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen