Berlingske Business

Arovit Petfoods diskrete anfører

A/S Arovit Petfoods administrerende direktør, Tonny Carstensen, fejrer fredag noget så umoderne som et 25 års jubilæum

i bevidstheden om, at man godt kan blive til noget ved musikken og i erhvervslivet, selv om man er tro mod sin hjemby.



Esbjerg-drengen

er trods chefposten hos Europas næststørste producent af hunde- og kattemad til private labels forblevet et beskedent

og ydmygt menneske, der trives bedst på de indre linjer.



Mens de mere kendte og højprofilerede forgængere,

Henning Uth og Flemming N. Enevoldsen, har markeret virksomheden udadtil, har Tonny Carstensen slidt for at få produktionen

og logistikken på otte europæiske fabrikker til at fungere som en velsmurt enhed, og han kan om nogen sin arbejdsplads på

guitarfingrene.



Carstensen supplerede merkonomuddannelsen med ophold på Insead Fontainebleau i Frankrig og lederuddannelse

på Stanford University, Californien, og efter stillinger hos Vestjysk Sildeolieindustri og Hykro kom han 1. januar 1979 til

Arovit som indkøbschef. Den familieejede virksomhed beskæftigede dengang ikke meget over 50 ansatte og havde lige rundet

en omsætning på 16 mio. kroner.



Stationerne hed derefter logistikdirektør i 1992, direktionsmedlem i 1995 og

adm. direktør i 2001. Nu hedder nøgletallene 850 ansatte og en omsætning på 1,5 mia. kroner. Selv om den

48-årige chef er et jordnært og udpræget vi-menneske, besidder han også visionerne til fortsat at udvikle den

amerikanskejede virksomhed, så den kan modstå konkurrencen på det europæiske petfood-marked.



Tonny Carstensen

er firmaets mand og arbejder med et kendt Kennedy-citat på at få engagementet til at forplante sig til alle i organisationen.

De ansatte skal ikke kun spørge, hvad Arovit kan gøre for dem, men også hvordan de selv kan bidrage til at styrke

deres arbejdsplads.



Den mangeårige Dylan-fan fik en naturlig billet til musikoplevelser, da Esbjergs rytmiske spillested,

Tobakken, kom i ledelsesmæssig krise for få år siden, og den hidtidige bestyrelse blev sat fra bestillingen. Tonny Carstensen

blev udset til at være den frontfigur, der som formand diskret men beslutsomt kunne rense luften for falske toner, og han ses

jævnligt som almindelig bruger af Tobakkens mange musiktilbud.



Den tidligere udøver af fodbold i Esbjerg fB og håndbold

i Esbjerg HK på et pænt niveau holder sig stadig i løbeform, selv om han nu foretrækker at spadsere en golfrunde

med hustruen, sygeplejerske Berit Carstensen, og at se fodbold på byens stadion. Parret har døtrene Mette og Line.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen