Berlingske Business
17:42

Aluminiums fødekæden

Skyhøje miljøafgifter har givet aluminium et ry som den slemme dreng blandt emballagematerialerne. Men i virkeligheden

er der tale om et materiale, der kan genanvendes i det uendelige og har en række egenskaber, som man ikke finder hos andre emballagetyper.


Tag

med på en tur rundt i aluminiumsfødekæden. Rejsen starter i de store sterile produktionslokaler hos emballagevirksomheden

Plus Pack på en mark syd for Odense.


Endeløse baner af aluminium fodres ind i store maskiner, der på under

et sekund presser det, så leverpostejbakker, flødebeholdere og bakker til grillkyllinger sprøjtes ud i den anden

ende.


Her er tale om helt nylavet aluminium, hvor grundstoffet bauxit, blandt andet ved hjælp af elektrolyse, bliver til

aluminium, der alt efter, hvad det skal anvendes til, valses i passende tykkelser.


Med den nyeste teknologi er man nede på

aluminium med en tykkelse på bare 0,006 mm. - svarende til fem gange tyndere end et hår. 1 kg aluminium kan således

blive til beholdere og bakker på mere end 56 liter i alt.



Ingen genanvendelse

Efter at være blevet brugt til

emballage til leverpostej eller lørdagskylling slutter livet for mange af Plus Packs aluminiumsbakker. Det gælder i hvert

fald de bakker, der havner i danske køleskabe og ovne. For modsat mange af vores nabolande, så eksisterer der i Danmark

i dag ikke en genanvendelsesordning for de knap 8.000 tons aluminiumsaffald, som hvert år finder vej til det danske husholdningsaffald.


Tidligere

miljøminister Svend Auken har afvist at etablere en ordning, fordi han ikke mener, at mængden er stor nok til, at det

kan betale sig. Samtidig har den manglende ordning resulteret i, at emballageafgiften for aluminium i april sidste år blev tredoblet,

så aluminium nu er det emballagemateriale, der har den højeste afgift på 33,30 kr. pr. kilo.


Og det frustrerer

Plus Packs adm. direktør, Steen Haustrup.


- Vi køber råmaterialet til en pris på 20-25 kr. pr. kilo.

Ved videresalg i Danmark skal afgiften så lægges oveni. Hvis vi alene var afhængige af det danske marked, kunne

vi dreje nøglen om i morgen, påpeger Steen Haustrup.


Han peger desuden på, at aluminium har nogle helt unikke

evner, som man ikke finder hos andre emballagetyper. Uanset hvor tyndt pladerne valses, er de eksempelvis stadig helt lys- og lufttætte.

Forhold, der har stor betydning, hvad angår opbevaring af mad.



God forretning

Næste stop i aluminiumsfødekæden

er en mudret grund langs Odense Kanal. For mens aluminium i husholdningsaffald ikke genbruges, så forholder det sig helt anderledes

med det aluminium, man finder i biler, støvsugere, radioer, byggematerialer og lignende. Det er H.J. Hansen Genindvindingsindustris

1500 kvm store plads et levende eksempel på. Her står et stort monstrum af en maskine og bliver fodret med skrot. Biler, kummefrysere,

malerspande, jernstivere og meget andet hives ind i den ene ende af det 20 meter høje og 50 meter lange spruttende uhyre. Efter

godt 30 sekunder kommer jern og metaller ud i den anden ende - lige til at sælge videre til genbrug.


Fra ind- og udland

modtager firmaet hvert år 500.000 tons skrot, der køres igennem den store lysegrønne maskine, som af fagfolk kaldes

en shredder.


Den store maskine og de endeløse bjerge af skrot er blevet noget nær en guldgrube for H.J. Hansen.

Således havde genindvindingsdivisionen sidste år en omsætning tæt på 700 mio. kr. og tegnede sig dermed

for næsten totredjedele af H.J.Hansen koncernens samlede omsætning på 1,1 mia. kr. Vinsalg og vvs-arbejde er koncernens

to andre hovedaktiviteter.



Splittes ad

Shredder kommer fra engelsk og betyder noget i retning af at skære i strimler.

I praksis sker der det, at når skrotten for enden af transportbåndet møder en stor roterende hammer, bliver det

slynget rundt og knust til stykker i knytnævestørrelse. Let affald som plast, skumgummi, pap, træ og jord suges

ud af systemet og sendes til deponering, mens jern og metal fortsætter den videre færd.


- Ved hjælp af et magnetsystem

sorteres jernet fra og ryger direkte ned i en pram, så det kan sejles til omsmeltning på stålværker over hele

verden, fortæller prokurist Lars Villing, mens han viser rundt på grunden.


Metallerne ryger fra shredderen videre

over i separationsanlægget i den anden ende af pladsen. Her føres de igennem et sindigt system af bassiner med væsker,

hvor vægtfylden kan ændres.


- Herved flyder de lette metaller som magnesium og aluminium ovenpå, mens de tunge

metaller som zink, kobber og rustfrit stål kan sies fra og er klar til videresalg på eksempelvis London Metal Exchange,

siger Lars Villing.


For at få en så ren fraktion aluminium som muligt køres den nu igennem et såkaldt

eddy-current anlæg. Det fungerer således, at der under transportbåndet med materialet er en stor roterende magnet.

Det får metallerne til at blive slynget fremad for enden af båndet, mens de ikke-metalliske materialer bare falder lige

ned.


- Herefter står man med aluminium, der er rent nok til at blive omsmeltet og brugt på ny til f.eks. motorblokke

i biler eller varmepumper, forklarer Lars Villing.



Klar til brug igen

Omsmeltningen kan blandt andet ske hos Stena Aluminium

i Kolding. Virksomheden, der er Danmarks eneste aluminiumssmelteværk, beskæftiger 62 mand og omsmeltede sidste år

næsten 35.000 tons aluminiumsaffald.


Varmen slår i ansigtet, når man træder ind i hallen, der leder tankerne hen

på en kulmine i Ruhr-distriktet. I de tre store smelteovne bliver afskudte granathylstre fra det svenske forsvar og bybusskilte

fra Århus Sporveje mixet sammen med blandt andet aluminiummet fra H.J.Hansen og omsmeltet ved temperaturer på den anden

side af 700 grader.


Processen indebærer blandt andet, at man holder godt øje med legeringen i aluminiumet. Det er

afgørende for kvaliteten af det produkt, der kommer ud i den anden ende.


En måde at styre dette på er ved

at tilsætte silicium. Derved kan legeringsprocenten gøres større eller mindre.


Efter endt omsmeltning bliver

den flydende aluminiumsmasse hældt ned i nogle keramiske forme, der giver det form som guldbarrer.


Til sidst bliver de

nylavede aluminiumsbarrer stillet til afkøling.


Efter 12 timer er de så kolde, at de kan transporteres væk

og bruges til at lave eksempelvis motorblokke til biler eller varmepumper. Således brugte Grundfos sidste år 3000 tons

aluminium til deres pumper.


Den miljømæssige gevinst ved omsmeltning af gammelt aluminium er klar. Således

bruger Stena Aluminium, afhængigt af aluminumets kvalitet, mellem 3 og 5 pct. af den energi, som bruges til fremstilling af

helt nyt aluminium.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen