Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Afnotering kan skabe kurshop

Mange mindre danske virksomheder kan være på vej til at blive afnoteret fra Københavns Fondsbørs i 2002.

Historien viser, at afnoteringer kan give pæne kursstigninger i de berørte aktier.


Sidste år steg HLJ Industri,

Martin Gruppen og C.W. Obel henholdsvis 17 pct., 35 pct. og 35 pct. op til deres afnoteringer, og så sent som i sidste uge afgav

Sydbank købstilbud på Egnsbank Fyn, hvilket fik den fynske bankaktie til øjeblikkeligt at stige ca. 50 pct.


Sydbanks

tilbud lød på seks Sydbank-aktier pr. Egnsbank Fyn-aktie, svarende til kurs 2.800 for de Egnsbank Fyn-aktier, som før

tilbuddet blev handlet til kurs 1.700.


Der kan forventes flere indløsningstilbud og deraf følgende afnoteringer

i løbet af 2002 i takt med, at investorerne får fornyet optimisme. Siden terrorangrebet mod USA i september har køberne

været tilbageholdende på grund af de faldende aktiekurser, men stemningen ventes at blive bedre i takt med, at den amerikanske

økonomi rejser sig.


BankInvest vurderer, at der vil komme et højt aktivitetsniveau inden for køb og salg

af virksomheder i løbet af det kommende år. Det skyldes, at kurserne er faldet så meget tilbage, at mange small-cap

aktier nu handles til meget attraktive priser.


- Potentielt er det alle de selskaber, der er lavt værdisat, som kan blive afnoteret.

Det, der kan drive en afnotering er, hvis kursen er så lav, så det alligevel er udelukket at hente kapital på børsen.

Men det fordrer, at der er nogen, der har lyst til at afnotere dem, siger BankInvests senior porteføljemanager Jens Thomsen,

som forvalter formuen på mere end 1,1 mia. kr. i afdelingen Danske Small Cap Aktier.


Mange af de regionale banker har oplagte

muligheder for enten at blive købt op af en større bank eller at fusionere, således at der sker en aktieombytning

til en sædvanligvis fornuftig kurs. Men også mange industrikoncerner - store som små -kan tænkes at blive

"ofre" for en overtagelse. Herudover er der de selskaber, hvor en hovedaktionær sidder på majoriteten af aktiekapitalen,

og hvor hovedaktionæren afgiver indløsningstilbud til minoritetsaktionærerne.


Man kunne også forestille

sig, at en finansiel investor går ind og køber et selskab op, som er lavt værdisat, men som ellers er sundt.


-

Hvis man køber en virksomhed med et stærkt og stabilt cash-flow - men som ligger i en lav kurs - så kan gælden

betales af gennem udlodning af udbytte, siger Jens Thomsen.


Danske Capitals porteføljemanager Henrik Nøhr Poulsen

tror også, at der vil komme afnoteringer i 2002.


- Det er svært at forudse, hvem det bliver, men jeg tror det vil

ske her i 2002, fordi flere og flere selskaber åbner sig ved at fjerne deres aktionærværn, siger han. Danske Capital

er rådgiver for Danske Invest og BG Invest.



Aktuelle emner

Af aktuelle emner kan nævnes stormagasin-ejeren Wessel

& Vett, der forsøger at blive solgt til en udenlandsk koncern, hvilket vil udløse et indløsningstilbud. Hollandske

Beijenkorf og tyske Kaufhof har været nævnt som potentielle købere.


Grovvarekoncernen Korn-og Foderstof Kompagniet

(KFK) har tidligere forsøgt at blive afnoteret og er nu sat til salg af hovedaktionæren Norsk Hydro, der ejer 63 pct.

af aktierne i selskabet.


Herudover er det sandsynligt, at en række af de mindre likvide selskaber på Fondsbørsen

vil blive afnoteret, netop fordi de er illikvide og for lavt prissat.


Det er det industrielle udviklingsselskab VT Holdings officielle

strategi at blive afnoteret. Selskabet meldte i januar 2000 ud, at det er ledelsens vurdering, at VT Holdings aktiekurs løbende

har været undervurderet og ikke afspejler selskabets reelle værdi, hvorfor det ikke er attraktivt at anvende aktiemarkedet

som finansieringskilde ved nye opkøb.


- Vi vil sælge ud af vores aktiviteter, og de penge, vi får ind, vil

vi købe egne aktier op for og sende pengene tilbage til vores aktionærer, siger VT Holdings finansdirektør Per

Klit Jensen.


Han bekræfter, at VT Holding ønsker at blive afnoteret, men at der stadig "vil gå nogle

år". - Det er svært at give en fast tidsramme for afviklingen af selskaberne, siger han.


Men samtidig kan det

ikke udelukkes, at der kommer en tredjepart og køber det, der nu er tilbage af VT Holding.


Man kan også godt forestille

sig, at Codan vil blive afnoteret. Britiske Royal & Sun Alliance ejer 71,5 pct. af aktierne og ATP 10,5 pct. De to storaktionærer

ejer således tilsammen 82 pct. af aktierne i Codan, og dermed er det kun 18 pct. af aktierne, der omsættes i fri handel.


Situationen

med storaktionærer, der sidder på langt over 50 pct. af aktierne, gør sig også gældende i bl.a. Rockwool

og Egetæpper.


- Mange selskaber skal spørge sig selv, om de har et behov for at være børsnoteret. Har

de behov for at få tilført kapital via børsen, og er de villige til at yde den indsats, det kræver. Det

forpligter at være børsnoteret, og det medfører en del omkostninger, siger Danske Capital''s Henrik Nøhr

Poulsen.


Han vurderer, at der formentlig er 50 børsnoterede selskaber, der bør spørge sig selv på

denne måde.


- Det er sundt for selskaberne at afklare, om der er noget formål med at være børsnoteret,

siger Henrik Nøhr Poulsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen