Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Vindmølleudvikler: Byt vindstøtten for lige afgifter

Knud-Erik Andersen
Knud-Erik Andersen er CEO i selskabet European Energy, der udvikler vind- og solprojekter. Foto:

Sænk de uforholdsmæssigt høje afgifter på el, og drop til gengæld statstøtten til landvindmøller. Sådan lyder et kontroversielt forslag fra vindmølleudvikleren European Energy, der har regnet sig frem til, at det kan lade sig gøre. Eksperter tvivler dog på holdbarheden.

De er en af syv konkurrenter i kampen om det enorme Kriegers Flak-havvindmølleprojekt, de leverer strøm til 100.000 tyske husstande, og de opsætter vedvarende energi i seks forskellige lande. Den danske vindmølle­udvikler European Energy har markeret sig som en fremadstormende spiller på markedet for vedvarende energi, og nu melder selskabet ud med et opsigtvækkende budskab i hele debatten om afgifter.

Adm. direktør i European Energy, Knud-Erik Andersen, har nemlig et tilbud: Politikerne kan fint fratage støtten til landvindmøller – hvis der bliver lavet en afgiftsændring, så afgifterne på el svarer til afgifterne på fyringsolie, diesel, benzin og andre energiformer.

»Ja, jeg mener vi vil kunne klare os uden støtte, hvis vi havde en teknologineutral beskatning af energi. Så ville efterspørgslen efter CO2-fri el fra vindmøller stige, og vi ville ikke behøve et PSO-bidrag for landvind,« siger Knud-Erik Andersen.

Regeringen vil give Mærsk bedre forhold Lykketoft afviser snak

I Danmark er sagen den, at el beskattes hårdere end for eksempel benzin til bilen eller olie til fyret. Det er skævt, mener Knud-Erik Andersen, for de høje afgifter på el begrænser fordelen ved at købe en elradiator i stedet for oliefyret eller ved at købe en elbil i stedet for benzinbilen. Hvis afgifterne var lige hårde, ville efterspørgslen på el stige, og det vil drive prisen på el så tilpas højt op, at landvindmøller ikke længere behøver støtte­kroner.

»Der er meget stort potentiale for at bruge strøm. Danmark har verdens bedste elnet til at distribuere strøm, men vi bruger det ikke. Vi vil meget hellere importere olie, skrald og træpiller og så brandbeskatte strøm fra vindmøller, som vi producerer i Danmark.«

Engelbrecht

Bred støtte til retning

Afgifterne på energi er høje af flere årsager. Først og fremmest har elektricitet inden udbygningen af vedvarende energi været en meget sort energikilde, så der har været et politisk ønske om at begrænse forbruget af el og rykke befolkninger over på for eksempel naturgas. Desuden skal man heller ikke være blind over for provenuhensynet i de høje elafgifter.

De ekstra afgiftskroner på el kommer dog ikke producenterne til gode. De må i stedet affinde sig med elpriser, der de seneste år bare er faldet og faldet. En kilowatt-time koster i dag tættere på 15 end 20 øre, hvilket skal sammenlignes med en pris omkring 35 øre i slutningen af nullerne.

Én solcelleansøger afliver støtteordning

Priserne er så lave, at selv det billigste, nybyggede kulkraftværk ifølge Bloomberg New Energy Finance ikke er rentabelt, og det er landvind heller ikke. De billigste landvindmøller kan bygges til en pris på 28 øre per kilowatt-time, men det er markedet altså et stykke fra at kunne levere selv. Men hvis markedet skal kunne det på sigt, er der i energidanmark bred enighed om, at det skal ske gennem øget elektrificering og dermed øget efterspørgsel på el. Derfor støttes der fra flere sider også op om udmeldingen af European Energy.

»Det er den rigtige vej at gå. I dag har vi den lidt barokke situation, at vi på den ene side giver ret kraftige subsidier til vedvarende energi, men på den anden side har nogle afgifter, som trækker i den anden retning. Vi støtter produktionen, mens vi skader efterspørgslen, og det er der ikke nogen grund til at gøre,« siger analysechef hos Cepos, Otto Brøns.

Hos elproducenternes interesseorganisation Dansk Energi bakker man ligeledes op om udmeldingen fra European Energy.

»Om de har ret i, at de vil kunne klare sig uden støtte, ved jeg ikke, men logikken i udmeldingen er enormt sund. Vi har det paradoksale i dansk energipolitik, at vi ekspanderer mængden af vedvarende energi, mens vi fører en afgiftspolitik, hvor vi beskatter el allerhårdest. Billedligt talt beder vi danskerne om penge til at bygge vindmøller, men vi vil ikke have dem til at bruge strømmen, som de producerer. Det hænger ikke sammen,« siger adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, der ligesom Knud-Erik Andersen appellerer til, at afgifterne på el sidestilles med andre energikilder.

»Hvis bare vi kunne få de samme afgifter som olie. Vi beder ikke om at få bedre forhold end andre, vi vil bare ikke straffes.«

Fuld fart på eksport af dansk vandteknologi - 1

Mens der altså fra flere sider gives støtte til essensen i European Energys udmelding, så er flere eksperter dog skeptiske over for, hvorvidt en afgiftsændring kan have nok indflydelse på elpriser til at gøre en forskel.

»Hvis det er rigtigt, så vil det være en rigtigt god nyhed. Det lyder dog meget overraskende, for hvis man sænker elafgiften, vil priseffekten på det nordiske elmarked være meget begrænset,« vurderer professor ved Københavns Universitet og formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen. »Når det er sagt, så er det rigtigt, at den meget høje ­elafgift hæmmer elektrificering, og der kan være god grund til at sænke den der, hvor den er en barriere.«

Og den tidligere chef for elhandelsbørsen Nordpools danske afdeling, Anders Plejdrup Houmøller, er skeptisk.

»Det gælder også på elmarkedet, at prisen stiger med efterspørgslen. Problemet nu er dog, at politikerne bliver ved med at hælde understøttet sol og vind ind i systemet, så langt øjet rækker, og det presser prisen ned,« siger han.

»Det øgede forbrug vil ikke trække priserne op på et niveau, hvor man kan leve uden subsidier. Hvis du ser på elpriserne i dag, så er det den rene elendighed for elproducenterne, og der skal mere end en afgiftsomlægning til at presse priserne op.«

energi

Knud-Erik Andersen er dog overbevist om, at priserne nok skal gå op, hvis afgifts­ændringen kommer.

»Hvis du for eksempel går over til el i ­varmeforsyning, så vil du virkelig ændre forbruget. Det er ikke nogen lille omlægning. Det er en signifikant forøgelse af efterspørgselskurven. Derfor er jeg ikke enig i, at det ikke vil rykke på efterspørgslen eller på prisen.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen