Berlingske Business

Vild uenighed om gevinst ved investering i solceller

pix-Vild uenighed om gevinst ved  investering i solceller - 1
Torben Jensen er i dag direktør i Hellerup Finans, der blandt andet udbyder investeringer i solcelleanlæg i udlandet. Han har en lang karriere i ejendomsbranchen, tjente millioner på børsfiaskoen Nanocover og har også gjort sig i kunsthandel. Foto:

Trods store skattefradrag i de første år er der et plus på over en mio. kr. for staten, når danskere investerer i italienske solcelleanlæg, siger Torben Jensen fra Hellerup Finans. Skatteekspert stiller dog store spørgsmålstegn ved regnestykket.

Trods attraktive skattefradrag er velhavende danskeres investeringer i solenergi i Italien en god forretning for den danske statskasse. Det viser beregninger, som adm. direktør Torben Jensen fra Hellerup Finans bruger til at sælge virksomhedens nyeste solcelleprojekt til danske investorer.

»Såvel den danske som den italienske statskasse får gevinst, når en topskatbetalende dansker investerer sparepengene i solcelleanlæg i Italien. De, der betaler gildet, er de italienske elforbrugere, som gennem mange år har pligt til at betale en kunstig høj elpris for solenergi for at fremme den vedvarende energi,« siger Torben Jensen.

Hvis en højtlønnet dansker investerer 1,2 mio. kroner i Torben Jensens italienske solprojekt, ender det med, at investoren har betalt 1,1 mio. kroner mere i dansk skat i forhold til, hvis den pågældende ikke havde investeret, men beholdt pengene på kistebunden gennem de 18 år, projektet løber, forklarer han.

Skattepenge til Italien og Danmark

Årsagen er ifølge Hellerup Finans-direktøren, at udbyttet fra solcelleanlægget er så lukrativt, at der kommer væsentlige beløb til beskatning til slut i projektets levetid. Det sker, selv om danskeren får skattefradrag på over en halv mio. kr. alene de tre første år af et projekts løbetid. Tilsvarende nyder den italienske statskasse godt af en dansk investors investeringslyst, mener han.

»Til trods for den ikke uvæsentlige skattebetaling, som danskeren lægger, sidder han eller hun tilbage med op opsparing på næsten to mio. kroner, den dag solcelleanlægget skrottes, hvis alt ellers går som planlagt,« siger Torben Jensen.

»Selv hvis investoren lånefinansierer sit indskud på 1,2 mio. kroner, bliver der alligevel skattepenge til både den danske og den italienske stat,« understreger han.

Det lyder godt, og det er også for godt til at være sandt, hvis man spørger skatteeksperten Inge Nilsson, statsautoriseret revisor og rådgiver i Skatteinform. Hun har gennemgået Torben Jensens regnestykke og er stærkt kritisk.

»Ved den her type projekter er det højest usikkert, om den danske stat nogensinde vil modtage en nævneværdig skattebetaling, men det er helt sikkert, at staten giver et skattefradrag,« siger Inge Nilsson.

For det første studser hun over, at Torben Jensens regnestykke indeholder en årlig forrentning af likviditeten på to procent.

»Det lyder ikke af meget, men en årlig forrentning af likviditeten på to procent løber over 20 år med renters rente op i mere end 700.000 kroner. Og det er altså penge, som jeg ikke mener, bør være med i den her type regnestykke. For hvilken bank vil give dig to procent forrentning efter skat uden risiko i dag?« spørger revisoren.

Udover forrentningen af likviditeten hæfter Inge Nilsson sig ved, at der er store risici forbundet med investeringer i teknologi, som skal levere stabilt i 20 år – ikke mindst, når der er tale om et solcelleanlæg i Italien. Risiciene er blandt andre, at den danske eller italienske skattelovgivning ændres, at Italien sænker støtten til vedvarende energi, eller at solcelleanlægget producerer mindre end ventet og har en lavere slutværdi end forudsat.

»Risikofaktorerne er betragtelige, og hvis solcelleanlægget afviger med syv procent årligt – altså at afkastet er syv procent mindre – ender Skat med at få tæt på nul kroner ud af den her forretning i stedet for 1,1 mio. kroner. Investors indtjening vil i så fald dale fra cirka to mio. kroner til cirka 600.000 kroner, og vel at mærke uden at man betaler nævneværdig skat,« forklarer hun.

Investeringer med risiko

Hvis solcelleanlægget afviger med 22 procent årligt, ser regnestykket endnu værre ud for Skat og investor.

»I det tilfælde vil Skat få en regning på 428.000 kroner. Skattefradraget vil altså være væsentligt større end den endelige betaling. Og investors indtjening vil da være reduceret til et rundt nul. Det er her væsentligt at bemærke, at Skat lider tab før investor,« siger Inge Nilsson fra Skatteinform.

De mange spørgsmålstegn får dog ikke Hellerup Finans-direktør Torben Jensen til at ryste på hånden.

»Et hurtigt tjek på Mybanker viser, at du kan få 2,35 pct. for 50.000 så jeg vil vove det postulat, at jeg nemt kan finde en bank, der vil give 2,8 procent forrentning før skat, altså to procent efter skat for beløb, der er væsentligt højere end 50.000 kroner. Og derudover ved vi, at de fleste kunder i dag bruger den sparede skat til at nedbringe anden gæld. Og så er forrentningen højere,« siger han.

Selve solcelleteknologien mener han ikke, det er relevant at stille spørgsmålstegn ved, og skattelovgivningen i Danmark og Italien giver heller ikke hovedpine.

»Vi er ikke så bekymrede for, at den danske skattelovgivning skal ændre sig, for vi bygger projekterne på 20-25 år gammel lovgivning. Når vi taler italiensk skattelovgivning, er risikofaktorerne selvfølgelig nogle andre, men på nuværende tidspunkt betaler vi mere skat i Italien end i Danmark, så det anser vi ikke for en stor risiko. Og i øvrigt er den samlede skat styret af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Italien og Danmark,« siger Torben Jensen.

Han er heller ikke bange for, at Italien pludselig ændrer på afregningspriserne, sådan som Spanien har gjort.

»Spaniens tarifsystem er ikke brugerbetalt, og tarifferne er alt for høje og løber i længere perioder. Spanien kan ikke sammenlignes med Tyskland og Italien, frt har lavere og brugerbetalte tariffer,« siger Torben Jensen.

Endelig anser han det for usandsynligt, at produktionen skulle svinge med syv eller 22 procent, som Inge Nilsson beskriver i de to scenarier.

»Produktion fra solcelleanlæg svinger to-tre procent årligt ifølge statistiker og alle eksperter – vel og mærke hvis udgangspunktet er rigtigt. Hvorfor skulle andet gøre sig gældende på vores anlæg? De syv til 22 procent ligner tal, vi kender fra vindinvesteringer, hvilket ikke kan sammenlignes med solenergi,« siger Torben Jensen og tilføjer:

»Alle investeringer er forbundet med en risiko, og i sidste ende bestemmer investorerne selv, om de vil være med eller ej.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen