Berlingske Business

Vestas: Stærkt signal i aftale med amerikansk storkunde

Vestas vilde vækst bremser op i andet kvartal
Arkivfoto. »Det er et klokkeklart billede på, at den amerikanske vindindustri lever i bedste velgående - også selv om vi i perioder ikke hører så meget til ordrerne fra Vestas,« siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til Ritzau Finans. Foto:

Vestas er blevet valgt som leverandør af 300 megawatt til den amerikanske storkunde Xcel Energy, hvilket kan lyde som »business-as-usual« for det danske vindmølleselskab, men en interessant tvist i denne sammenhæng er, at der her er tale om et projekt, som avancerer fra udviklingsfasen på baggrund af det nedtrappede PTC-beløb til 80 pct. af støtteordningens oprindelige værdi.

Det tegner positivt for det amerikanske marked på længere sigt, når alle de projekter, der før udgangen af 2016 blev kvalificeret til 100 pct. PTC-støtte, bliver opsat frem mod udgangen af 2020.

»Det er lige nøjagtigt sådant et datapunkt, vi har ventet på, så vi får en fornemmelse af, at der også er kunder, som ser fordelen i de her 80 pct. Så en rigtig god nyhed for Vestas, som giver forhåbning om, at markedet kan forblive stærkt også ud over 2020,« siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til Ritzau Finans.

»Det er et klokkeklart billede på, at den amerikanske vindindustri lever i bedste velgående - også selv om vi i perioder ikke hører så meget til ordrerne fra Vestas,« tilføjer han.

Vestas Goldman sachs Vestas

80 PCT. KAN VÆRE RIGTIG GODT

Mens kunderne frem mod udgangen af året kan kvalificere nye projekter til 80 pct. PTC, så bliver ordningen efter årsskiftet nedtrappet yderligeret til 60 pct. Selvom nyheden fra Xcel viser potentiale med 80 pct. PTC, så venter Jacob Pedersen ikke at se så massiv en ordreindgang, som var tilfældet før årsskiftet til 2017.

»Jeg forestiller mig ikke, at vi får et ordrerush i samme kaliber, som vi så mod udgangen af sidste år. Det ville være for meget at tro på, men derfor er det stadigvæk min forventning, at der er aktører ligesom Xcel, som siger, at de 80 pct. faktisk er rigtigt godt, og at kunder frem mod udgangen af året derfor skal have sikret PTC-tilskuddet på de 80 pct.,« siger Jacob Pedersen.

Han har dog hele tiden haft en forventning om, at markedet i USA ikke ville falde sammen efter 2020 som følge af udfasningen af PTC-ordningen.

»Det kan godt være, at markedet bliver en smule mindre, men de mekanismer, som gør sig gældende, er jo lavere PTC-tilskud kontra mere effektive møller. De mere effektive møller gør altså, at projekterne bliver rentable selv med lavere skatterabat. Det giver kunderne nogle muligheder, så jeg ser også et amerikansk marked, som er brugbart og stort efter 2020,« siger Jacob Pedersen.

Tirsdag - Vestas brand

EN MILEPÆL FOR BRANCHEN

De pågældende Xcel-projekter, som Vestas skal levere møllerne til, skal opføres i to projekter i staten South Dakota i USA, og Excel Energy understregede i en pressemeddelelse onsdag også, at der er tale om en særlig aftale.

»Dette er en milepæl for vores branche og kunder. Dette projekt beviser, at vi fortsat kan føre an i den grønne omstilling af energikilderne, mens vi giver kunderne lave regninger, selv når støtteordningerne bliver udfaset,« udtaler Xcel-direktør Ben Fowke i meddelelsen.

De to vindparker - Dakota Range I og II - skal stå færdige i 2021, oplyser selskabet uden at offentliggøre flere detaljer om investeringsbeløb, vindmølletype eller -antal.

Vestas har endnu ikke offentliggjort ordren, som derfor formentlig kun indtil videre optræder i det danske selskabs bøger som en betinget aftale, der ikke er fuldbyrdet endnu med garantier og forudbetalinger.

Ordrer på 300 MW eller mere er selskabet nemlig forpligtet til at oplyse til fondsbørsen.

krdj

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen