Berlingske Business

Vestas går sammen med Vattenfall og PKA om 84 svenske vindmøller

Vestas
Vestas har indgået et partnerskab med det svenske energiselskab Vattenfall og den danske pensionskasse PKA om etablering af et mølleprojekt i Sverige på 353 megawatt. Foto:

Vestas har indgået et partnerskab med det svenske energiselskab Vattenfall og den danske pensionskasse PKA om etablering af et mølleprojekt i Sverige på 353 megawatt.

Vestas kommer som led i aftalen til at levere 84 møller af typen V136-4.2 MW til projektet og bliver desuden aktionær gennem overtagelse af en ejerandel på 40 pct. i projektet.

De resterende 60 pct. ejes af PKA og Vattenfall med en ligelig ejerandel på 30 pct., fremgår det af en meddelelse fra Vestas.

Den totale investering til etablering af projektet opgøres til 350 mio. euro.

Konstruktionen, hvor Vestas deltager som investor og medejer i projektet, handler for selskabet om at udvikle yderligere indtjeningsstrømme.

»Vestas sigter mod at engagere sig i projektløsninger med kunder og investorer, som har en stærk "track record" inden for vedvarende energi. Afhængig af projektet og kundernes behov, kan sådanne løsninger inkludere co-udvikling, finansielle løsninger eller aktieinvesteringer,« skriver Vestas i meddelelsen.

Dermed bevæger Vestas sig ud over blot at levere, installere og servicere møller, samt at levere nøglefærdige projekter til kunderne.

»Hermed sikrer Vestas sig projektpipeline og skaber attraktive og profitable investeringsmuligheder,« argumenterer Vestas.

Projektet er blevet udviklet af Vattenfall, og de 84 Vestas-møller skal opsættes i vindparkerne Blakliden og Fäbodberget, som kommer til at bestå af henholdsvis 50 og 34 møller.

Størstedelen af strømmen fra projektet kommer til at blive aftaget af Norsk Hydro gennem en langsigtet fastprisaftale.

For PKA er der tale om den første investering i en landmøllepark, efter at pensionskassen tidligere har investeret i fem havvindmølleparker.

»Med denne investering har vi skabt en model for udrulning af landvind i Norden, som kan kopieres til lignende investeringer, som vi har set det med vores investeringer i havvindmøller.«

»Med erfarne og solide partnere - Vattenfall, Vestas og Norsk Hydro - er der nu lavet en struktur blandt store nordiske spillere inden for energi, der muliggør at opføre en stor landvindmøllepark, der er rentabel for alle parter. uden at subsidier spiller nogen væsentlig rolle. Det er ret unikt,« siger Peter Damgaard Jensen, som er administrerende direktør i PKA, i en særskilt meddelelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen