Berlingske Business

Vestas regner med brasiliansk godkendelse tirsdag

Vestas
Foto:

Vestas forventer, at man har opnået en godkendelse af den brasilianske udviklingsbank BNDES, som vil gøre det lettere for vindmølleproducenten at hente ordrer i Brasilien.

Det bekræfter Vestas' pressechef, Michael Zarin, over for Ritzau Finans, efter at Energiwatch sent mandag erfarede, at godkendelsen er på vej.

- Vi forventer, at BNDES kommer med den endelige godkendelse. Og vi forventer, at kunne meddele det i løbet af tirsdag, siger Michael Zarin.

Han pointerer, at Vestas er et relativt konservativt selskab.

- Så de kan godt fortælle os noget, men vi vil gerne se det på skrift, uddyber pressechefen.

BNDES stiller krav om benyttelse af lokal produktion for at tilbyde projektfinansiering. Vestas mistede godkendelsen i 2012. Men nu ser vindmølleproducenten altså ud til at opnå den igen.

- Det vil give vores kunder adgang til de mere attraktive finansieringsmuligheder, som banken tilbyder, forklarer Michael Zarin.

Topchef Anders Runevads udpegede sidste år Brasilien som et af tre nøglelande for Vestas og afsatte samtidig 240 mio. kr. til investeringer i det Sydamerikas største økonomi for at leve op til kravene om lokalproduktion.

- Vi har arbejdet under forventningen og aftalen med banken om, at vi får godkendelsen. Men som vi har sagt flere gange, er det en proces, der tager tid.

- Tilbage i juni 2014 underskrev vi en aftale, hvor vi blev enige om vores plan. Og hvis de giver os godkendelsen, betyder det, at de bekræfter, at vi har levet op til vores forpligtigelser i forhold til den plan, og at vi dermed er certificeret, og at vores kunder kan opnå støtten, gengiver Michal Zarin.

Tidligere på året, i februar og marts, landede Vestas to brasilianske ordrer på henholdsvis 106 og 180 megawatt.

- Vores kunder har ventet, at godkendelsen ville komme. Vi har fået ordrer i Brasilien, som vores kunder har baseret på, at vi får godkendelsen. Så det vil være en meget positiv bekræftelse af de planer, vi allerede har indgået med banken, siger Michael Zarin.

Ritzau Finans: Vil I skulle trække jer ud af Brasilien, hvis I ikke skulle kunne opnå godkendelsen?

- Den slags spekulerer vi ikke i, siger Michael Zarin.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen