Berlingske Business

Vestas køber amerikansk serviceudbyder for 60 mio. dollar

energi
Foto:

Vestas har købt den amerikanske serviceudbyder Upwind Solutions og dets datterselskab af samme navn for 60 mio. dollar, svarende til 414 mio. kr. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse mandag.

Købet vil få "begrænset effekt" på Vestas´ finansielle resultater i 2015, og forventningerne til både omsætning og EBIT-margin før særlige poster for året fastholdes.

Til gengæld justeres Vestas' forventninger til pengestrømme og investeringer i indeværende regnskabsår. Nu ventes de samlede investeringer at lande på 400 mio. euro mod tidligere 350 mio. euro i 2015, mens de frie pengestrømme ventes at lande på 750-950 mio. kr. mod tidligere 800-1000 mio. kr.

Upwind Solutions, der har base i San Diego, Californien, leverer service på vindkraftanlæg i ni amerikanske stater med en samlet kapacitet på mere end 3 gigawatt (GW).

- Købet fremmer vores strategi om lønsom vækst og bidrager til, at Vestas kan udnytte det fulde potentiale i serviceforretningen. Vi udvider vores kompetencer og øger størrelsen af vores tilgængelige marked inden for alle væsentlige vindmølleteknologier. Kort fortalt, så er købet et godt strategisk match, siger Vestas' Group Senior Vice President, Christian Venderby, i forbindelse med meddelelsen.

- Nordamerika er et vigtigt marked for Vestas, og dette køb vil bidrage til, at Vestas kan blive kundernes foretrukne servicepartner for porteføljer af vindmøller. Vi er glade for at byde Upwind Solutions og dets 310 medarbejdere velkomne som en del af Vestas' organisation, tilføjer Chris Brown, der er præsident for den danske vindmøllevirksomheds Sales and Service Division i USA og Canada.

Vestas-aktien stiger 0,8 pct. til 459,50 kr. mandag eftermiddag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen