Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Trumps miljøchef vil fjerne vindindustriens skatterabatter

Scott
Står det til Donald Trumps miljøchef Scott Pruitt skal skatterabatterne til vindmølleindustrien helt hældes af brættet. Foto:

Med trusler om at fjerne vindmøllebranchens skatterabatter sendte Donald Trumps miljøchef, Scott Pruitt, en direkte højre mod blandt andre danske Vestas, da selskabets amerikanske kunder er afhængige af fordelagtige skatteordninger for vindbranchen. Scott Pruitt erklærede i en tale mandag, at »krigen mod kul er forbi.«

Vindindustriens skattefordele i USA skal fjernes. Sådan lød det klare budskab fra Donald Trumps miljøchef, Scott Pruitt, i en tale henvendt til en gruppe kernevælgere i den olietunge stat Kentucky.

»Jeg ville fjerne disse incitamenter, som vi giver til vindindustrien,« sagde Scott Pruitt i et svar på et spørgsmål, der gik på, hvor effektiv vedvarende energi egentlig er.

I sit svar tilføjede miljøchefen: »Jeg ville lade branchen stå på egne ben og konkurrere mod kul og naturgas og andre energikilder«.

USA-TRUMP/

Hvis Scott Pruitt kan komme igennem med sit tankegods, er det skidt nyt for den danske vindmølleproducent Vestas, da sekskabets amerikanske kunder på lange stræk er afhængige af den amerikanske regerings skatterabatter.

Den nuværende skatterabat for vindbranchen begynder stille og roligt at blive udfaset i år, men løber efter planen helt frem til 2020. Den såkaldte PTC-støtteordning blev fornyet i december 2015 for en femårig periode, hvor der hvert år fra 2016 til 2020 bliver trappet lidt ned i mængden af støtte, som gives i form af skatterabat for produceret vindmøllestrøm i projekters første ti leveår.

Foruden ønsket om at fjerne støtteordningen for vindindustrien helt sagde Scott Pruitt samtidig, at han allerede tirsdag vil underskrive en plan, der skal skrotte Barack Obamas store klimaplan, som havde til formål at begrænse udledningen af klimaskadelige stoffer fra kulfyrede kraftværk.

V164, vestas testm

»Krigen mod kul er forbi,« sagde Scott Pruitt.

Den amerikanske miljødirektør er lighed med sin øverste chef Donald Trump kendt som klimaskeptiker og har i årevis kæmpet for at få rullet Barack Obamas klimaplaner tilbage. Da Scott Pruitt fungerede som statsadvokat i den amerikanske delstat Oklahoma brugte han en stor portion energi på at skyde Obamas klimainitiativer ned.

12BUSNORTHKOREA-MISSILESTRU.jpg

Sammen med en række kollegaer fra andre amerikanske delstater sagsøgte Scott Pruitt i sin tid den daværende amerikanske præsident Barack Obama for at få miljøplanerne taget af bordet. Den juridiske manøvre har betydet, at Obamas klimaplan aldrig er trådt i kraft.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen