Berlingske Business

Sydbank: Vigtig sejr for DONG men lav afregningspris et hår i suppen

Danmarks grønne førerrolle kan tabe fart Stor fremgang til Don
Foto:

Dong Energy skal opføre verdens største havmøllepark i Storbritannien, Hornsea Project Two, og selv om det er en vigtig sejr for det danske selskab, er den lave afregningspris »potentielt et hår i suppen«.

Det vurderer Morten Imsgard, senioraktieanalytiker hos Sydbank, over for Ritzau Finans.

»Afregningsprisen for strøm er meget, meget lav og noget af det laveste, der nogensinde er set. Det er selvfølgelig et billede af, at omkostningerne falder drastisk i havvindindustrien i øjeblikket.«

»Som analytiker sidder jeg med en fornemmelse af, at Dong byder ind på projekter, hvor man skærer alt overflødigt fra for at kunne stille så skarpe priser som muligt, og at man nok nu er villig til at acceptere lavere afkastkrav end tidligere,« siger Morten Imsgard.

01BUSRB-PLUS-Aflyste-moelle.jpg

Afregningsprisen for Hornsea Project Two er 57,50 pund per megawatt-time (MWH), hvilket er 50 pct. lavere end ved den forrige CfD-runde for blot to år siden.

Morten Imsgard vurderer dog, at Dong stadig bør være i stand til at lave indtjening på projektet.

»Dong er i en position på markedet, hvor det ikke giver nogen mening for dem at tage projekter ind, som der ikke er rigtig, rigtig stor mulighed for at lave en god indtjening på.«

»Pointen er bare, at indtjeningen på nye projekter ikke er den samme som de allerede opførte eller dem, som ligger i pipelinen frem mod 2020. Der et sket i skift i industrien, i takt med at den modner, og konkurrencen bliver hårdere,« siger Morten Imsgard.

Mærkedage Dong Energy med tal for første kvartal

Havmølleparken får en kapacitet på 1386 megawatt, og det er nok til at forsyne over 1,3 mio. britiske husstande, hvilket gør det til verdens største. Parken opføres 89 km fra Yorkshires kyst i det nordlige England og forventes at være driftsklar fra 2022.

Dong Energy-aktien falder mandag ved 10.45-tiden med 0,6 pct. til 330,10 kr., og ifølge Morten Imsgard reagerer aktien stort set ikke, fordi man ikke længere kan have samme krav til afkast på projekter som tidligere.

»Det er den usikkerhed, der ligger, for hvor rentable bliver de har projekter for Dong? Det er klart, at hvis Dong havde vundet med en afregningspris på 100 pund per MWH, var aktiekursen steget som en raket.«

»Men markedet sidder med de samme tanker om, at det er vigtigt at vinde de her projekter, men omkostningsrejsen er så voldsom i havmølleindustrien i øjeblikket, at man ikke kan være lige så kræsen med de afkast, man vil have på projektet,« siger Morten Imsgard.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen