Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Sydbank: DONGs usikkerheder begynder først efter 2020

DONG
Hvis man som investor går med tanker om at investere sine penge i DONG Energy-aktier, når energiselskabet går på børsen om to uger, så er det vigtigt at gøre op med sig selv, om man tror på havvindmølleindustrien på længere sigt. (Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix 2016) Foto:

Hvis man som investor går med tanker om at investere sine penge i DONG Energy-aktier, når energiselskabet går på børsen om to uger, så er det vigtigt at gøre op med sig selv, om man tror på havvindmølleindustrien på længere sigt.

Det er nemlig selve industrien og den politiske støtte til havvindmølleparkerne, der udgør den største risiko for energiselskabet på længere sigt, vurderer Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank, der særligt ser, at der kan opstå udfordringer efter 2020.

» Investorerne skal være klar over, at der er betydelige risici forbundet med en investering i DONG Energy, som fremadrettet mere eller mindre udelukkende er eksponeret mod havvindmølleindustrien. Det bliver selskabets altafgørende forretningsben, og så er det selvsagt afhængigt af den politiske støtte til industrien,« forklarer han til Ritzau Finans.

Jens Chr

Havvindmølleindustrien befinder sig i øjeblikket i et tidligt stadie, og ifølge senioranalytikeren kan den på nuværende tidspunkt ikke producere konkurrencedygtig elektricitet, idet produktionen af havvindmøllestrøm er »vanvittigt dyr«.

» Meget tyder på, at industrien i en relativt lang periode fremadrettet vil være afhængig af høje subsidier på den elektricitet, der bliver produceret fra havvindmøller, for at kunne have en forretningscase. Så for mig at se, er den største enkeltstående risiko reelt set, hvordan den politiske støtte vil være fremadrettet,« siger Morten Imsgard og påpeger, at det forholder sig sådan for mange industrier i opstartsfasen.

Billede

» Pointen er bare, at investorerne skal være klar over, at man ikke investerer i en total gennemprøvet teknologi, der har bevist sit værd på den lange bane,« fortsætter han.

Risiko efter 2020

På den korte bane er risikoen ved DONG Energy ikke så stor, fordi energikæmpen allerede har en masse projekter, som den kan opføre frem mod 2020. Det er særligt den politiske opbakning i Danmark, Tyskland og Storbritannien, der er en risikofaktor på længere sigt.

» Frem mod 2020 kommer DONG til at have hænderne fulde med at opstille meget lukrative vindparker, men efter 2020 er der for mig at se stor usikkerhed om, hvordan forretningen vil udvikle sig, og hvordan tilskuddet vil udvikle sig. Hvis industrien ikke har formået et barbere omkostningerne ned, så er der en stor usikkerhed i forhold til, om politikerne siger, at de ikke kan kaste skattekroner efter teknologien,« siger Morten Imsgard.

»Lige så klar en horisont investorerne har frem mod 2020, lige så mudret er den på den anden side,« fortsætter han.

Det værst tænkelige scenarie for energikæmpen vil være, hvis politikerne begynder at pille ved det offentlige tilskud til havvindmølleparker, der allerede er opført eller ligger i projektpipelinen. Sandsynligheden for, at politikerne vælger den løsning, er dog meget lille, vurderer Morten Imsgard.

Hjort

»Så bliver tæppet trukket fuldstændigt væk under DONGs forretningsmodel. Selskabet er på nuværende tidspunkt ikke klar til at stå på egne ben, så det lever fuldstændigt på den politiske opbakning for at omstille energiproduktionen fra fossil energi til vedvarende energikilder. Det er der dog ingen fortilfælde for, og sandsynligheden for at det sker, er ikke særlig stor. Det er bare for at give en idé om »"worst case«-scenariet«, siger han.

Skal skære i omkostningerne

Hvis industrien - herunder DONG Energy - vil fastholde den politiske opbakning, er det nødvendigt, at den formår at få nedbragt omkostningerne for den elektricitet, der bliver produceret af havvindmøllerne.

»Det er nok den energiform, der er længst væk fra at være konkurrencedygtig uden subsidier. DONG og industrien skal de kommende år blive ved med at høvle omkostninger ud af havvindmølleparkerne, hvis de skal holde sig selv relevante i omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi,« siger Sydbanks senioranalytiker.

Han er ikke i tvivl om, at det er muligt at reducere omkostningerne. Omkostningsreduktionen skal særligt drives af større vindturbiner, hvilket vil betyde, at selskaberne kan nøjes med at sætte færre vindmøller op og dermed også færre fundamenter.

»Det er afgørende, om man skal sætte 80 eller 40 vindmøller op, og det får også betydning i forhold til serviceringen. Det er et af de steder, hvor industrien for alvor kan løfte sig selv rent omkostningsmæssigt,« siger Morten Imsgard.

DONGol

Udfordringen er dog, at af de store møller kombineret med, at havvindmølleparkerne i fremtiden kan komme til at ligge længere fra kysten, kan komme til at komplicere installationen.

»Der er en risiko for, at nogle af besparelserne bliver spist op af, at parkerne flytter ud på dybere vand. Men i dag er DONG det selskab med mest erfaring, og kan selskabet blive ved med at være bedst, så kan det sagtens være en forretning, der kan håndteres,« siger Morten Imsgard.

Høj udbudspris

Torsdag formiddag blev børsprospektet for DONG Energy offentliggjort, og det fremgår, at selskabet bliver værdisat til mellem 83,5 og 106,5 mia. kr. Investorerne vil kunne købe energiselskabets aktier til en kurs mellem 200 og 255 kr., og det er ifølge Morten Imsgard i den høje ende.

»Det ser ud til, at nye investorer må bære den ekstra risiko for at få andel i den succeshistorie, det uden tvivl bliver de næste fem år forudsat, at alt går, som det skal. De er dygtige til det, de laver. Man skal blot overveje de risikomomenter, der er i aktiecasen på længere sigt. Spørgsmålet er, om man tror på havvindmøller,« siger han.

25BUSRB-PLUS-Dong-Fyret-dir.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen