Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Statsrevisorerne kritiserer Finansministeriet efter DONG-salg

DONG
DONG Energys kapitaludvidelse har været en saga uden lige i moderne, dansk erhvervshistorie; nu har Rigsrevisionen sat et foreløbigt punktum. Foto:

Rigsrevisionen kritiserer Finansministeriet for ikke at have haft ordentligt styr på centrale dokumenter i forbindelse med kapitaludvidelsen i DONG, hvilket har gjort det politiske beslutningsgrundlag ufuldstændigt.

Statsrevisorene rejser kritik af Finansministeriet i sagen om aktiesalget i DONG Energy i foråret 2014. Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at flere centrale dokumenter ikke findes på Finansministeriets sager, og »centrale overvejelser« ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Det er dermed den gode forvaltningsskik, som Statsrevisorene i særdeleshed retter kritik af.

De manglende dokumenter har betydet, at beslutningsgrundlaget i Økonomiudvalget og i forligskredsen bag kapitaludvidelsen i DONG i flere tilfælde har været ufuldstændig, skriver Statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra den uafhængige Rigsrevision. Statrevisiorne baserer deres kritik på, at »væsentlige dele« af Goldman Sachs' bud på DONG ikke blev afgivet skriftligt, selv om det var et krav i budprocessen, men mere giftigt er det formentlig, at de afsluttende forhandlinger med Goldman Sachs og ATP ikke er fuldt ud dokumenteret.

Tirsdag - Goldman sachs Dong Energy med tal for første kvartal

Sidstnævnte er særligt centralt, fordi det har været et kritikpunkt, at staten ikke sagde ja til det bedste bud i forbindelse med kapitaludvidelsen. DR har tidligere fremført, at der skulle have ligget et selvstændigt bud fra ATP, som kunne matche Goldman Sachs, men i en pressemeddelelse fra Finansministeriet skriver man, at Rigsrevisionen konkluderer, at »buddet fra Goldman Sachs var det eneste bud, der kunne sikre DONG Energys kapitalbehov.«

»Jeg tager Rigsrevisionens kritik af, at der er dele af kapitaludvidelsen, der kunne være bedre dokumenteret til efterretning. Jeg kan naturligvis ikke kommentere det daværende økonomiudvalgs interne overvejelser, men det er altid vigtigt at kunne dokumentere sagsgangene,« siger finansminister Kristian Jensen i samme pressemeddelelse.

Disse »dele af kapitaludvidelsen« vedrører blandt andet det endelige bud fra Goldman Sachs. Her blev aftalevilkår givet skriftligt, men Goldman Sachs værdiansættelse af DONG og investeringens størrelse (i sidste ende knap otte mia. kr.) blev kun præsenteret mundtligt på et møde d. 30. august. Der er tilmed ikke lavet et referat fra dette møde.

»Rigsrevisionen vurderer, at så centralt et element i kapitaludvidelsensprocessen burde have været dokumenteret mere omhyggeligt, så der ikke efterfølgende kunne opstå tvivl om, hvorvidt der var afgivet et bud inden for rammerne af den proces, der var tilrettelagt,« skriver Rigsrevisionen i rapporten.

DE

Dybere i Rigsrevisionens rapport fremgår det blandt andet, hvad det konkret er, som ikke er veldokumenteret. Her skriver Rigsrevisionen, at Finansministeriet i juni 2013 fik en vurdering af DONGs værdi fra sin rådgiver, Danske Bank, som Finansministeriet efterfølgende indsnævrede på baggrund af en række andre data. Rigsrevisionen - og den eksterne ekspert KPMG - er enige i, at det ikke er tilstrækkeligt godt dokumenteret, hvad der lå til grund for denne indsnævring af værdiintervallet, som blev anvendt i den videre proces i kapitaludvidelsen.

Rigsrevisionen blev blandt andet også bedt om at undersøge DONG-ledelsens incitamentsprogram, som blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har kritiseret for at have tilskyndet til at værdisætte DONG lavt. Statsrevisorerne konstaterer dog, at incitamentsprogrammer er i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik.

»Rigsrevisionen har udført et meget grundigt stykke arbejde. Beretningen giver en nuanceret beskrivelse af forløbet omkring DONG Energy’s kapitaludvidelse, og børsnotering og viser også, at de beskyldninger, der har været fremsat mod DONG Energy’s ledelse, har været grundløse. Jeg håber, at den fortsatte debat i medierne og blandt meningsdannere vil basere sig på beretningens faktuelle redegørelse,« siger DONG-formand Thomas Thune Andersen i en skriftlig kommentar til Rigsrevisionens rapport.

Et andet centralt punkt i kritikken af DONG Energys kapitaludvidelse har været, at selskabet slet ikke havde brug for kapital. Rigsrevisionen finder dog, at DONG - på linje med tidligere udmeldinger fra energiselskabets direktion - havde brug for kapital, hvis den nu meget lukrative satsnings på havvind skulle bære frugt.

»Rigsrevisionens grundige rapport punkterer de myter om DONG Energy, som er opstået i kølvandet på kapitaludvidelsen og børsnoteringen. Nu ser vi frem til at kunne lægge spekulationer og mytedannelser bag os og i stedet fokusere på det, som vi brænder allermest for, nemlig at udvikle DONG Energy til en globalt førende virksomhed inden for grøn energi,« siger adm. direktør Henrik Poulsen i en kommentar.

Berlingske har kontaktet Goldman Sachs, men investeringsbanken ønsker ikke at kommentere, da de betragter rapporten fra Statsrevisorerne om et internt, dansk anliggende.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen