Berlingske Business

Statsrevisorer vil have gransket solcellesagen

Statsrevisorer vil have gransket solcellesagen - 1
Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvad der er foregået i Klima- og Energiministeriet i forbindelse med solcellesagen. Her er klima- og energiminister Martin Lidegaard fotograferet, da han tidligere på sommeren var kaldt i samråd om sagen. Foto: Claus Bech Foto:

Det mangelfulde lovarbejde i Klima- og Energiministeriet i solcelle-sagen bliver nu genstand for en omfattende undersøgelse af Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen får travlt det kommende år. Knap er undersøgelsen af ejendomsvurderingerne præsenteret, før en ny stor undersøgelse af solcellesagen venter.

De seks politisk valgte statsrevisorer sendte i går en officiel anmodning til Rigsrevisionen, og den lægger op til en omfattende granskning af Martin Lidegaards (R) ministerium.

Granskningen skal vurdere kvaliteten af Klima- og Energiministeriets lovarbejde på solcelleområdet helt tilbage til 2010 samt undersøge forvaltningen af støtteordningerne til solcelleanlæg. Derudover ønskes en vurdering af, om klima- og energiministeren har afgivet rigtige og fyldestgørende oplysninger til Folketinget i sagen, samt en undersøgelse af hvilken effekt støtten til solcelleanlæg har haft i forhold til lovens formål.

Anmodningen kommer, efter at Berlingske før sommerferien afdækkede omfattende lovsjusk i ministeriet, som ud over en næse til Martin Lidegaard også har medført, at ministeriet er gået i gang med at kulegrave sine egne arbejdsprocesser. De første konkrete tiltag er allerede iværksat i form af en omorganisering af Energistryelsen.

Mange fejl på kort tid

Ifølge statsrevisor Kristian Jensen (V) er det nødvendigt med så omfattende en undersøgelse.

»Klima- og Energiministeriet har simpelthen haft alt for mange sager med rod i lovgivningen og regelsættet omkring solceller. Statsrevisorerne er blevet enige om, at det skal undersøges til bunds, hvad det er, der er gået galt, når man på så kort tid er nødt til at lave så mange ændringer af lovgivningen,« forklarer Kristian Jensen.

Statsrevisorernes rolle er at overvåge, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, samt at forvaltningen er så effektiv som mulig. Og de frygter, at der ikke er kommet tilstrækkeligt styr på Martin Lidegaards ministerium endnu.

»Er man nu sikker på, at man har det rigtige grundlag for at træffe beslutninger fremadrettet? Solcellesagen viser, at kommunikationen ikke har været god nok, og at der er mistet ret væsentlige oplysninger. Derfor vil vi gerne have, at der kommer nogen udefra og går det igennem,« siger Kristian Jensen.

Undersøgelse ventes klar til sommer

Rigsrevisionen skal nu komme med et forslag til, hvordan sagen bedst kan undersøges, men statsrevisorerne håber, at den bliver højt prioriteret, så undersøgelsen kan foreligge før næste sommer.

»Det er en ret væsentlig sag, så selv om den er kompliceret, forventer jeg, at Rigsrevisionen prioriterer den højt. Min vurdering er, at undersøgelsen kan være færdig lige før sommerferien næste år,« siger Kristian Jensen.

Martin Lidegaard sendte i går denne skriftlige kommentar til Berlingske:

»Jeg har tidligere meldt klart ud, at jeg finder det helt naturligt, at Rigsrevisionen vil kigge på solcelleområdet. Det mener jeg fortsat, og mit ministerium medvirker selvfølgelig fuldt ud til sådan en undersøgelse.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen