Berlingske Business

Statoil hæver værdi af Johan Sverdrup-feltet

business
Statoils projektleder for Johan Sverdrup-feltet, Kjetel Digre (t.h.), og Kvaerners CEO, Jan Arve Haugan, står her foran et af benene til den enorme, Johan Sverdrup-platform. Olien skal efter planen begynde at flyde i slutningen af 2019. Foto:

Norske Statoil opjusterer værdien af oliefeltet Johan Sverdrup, som Maersk Oil ejer 8,44 pct. af.

Den ventede fulde produktionskapacitet for Johan Sverdrup bliver sat op til 660.000 tønder om dagen, skriver Statoil i en pressemeddelelse. Ved projektets begyndelse var det anslået, at der ville blive produceret mellem 550.000 til 650.000 tønder olie om dagen, når Johan Sverdrup var i fuld produktion.

For første fase af projektet lyder den ventede kapacitet nu på 440.000 tønder om dagen mod tidligere 315.000-380.000 per dag.

Det sker blandt andet på baggrund af enighed om at udvide produktionskapaciteten med en ekstra produktionsplatform samt effektiviseringer og fjernelse af flaskehalse, fortæller Statoil.

Samtidig bliver det billigere end ventet at producere olie på feltet. For første fase ligger breakeven under 25 dollar. For fuldfeltet bliver prisen "under" 30 dollar per tønde.

NORWAY-OIL/CRUISE

Lundin Petroleum, der ejer godt en femtedel af feltet har tidligere fortalt, at prisen på at producere olie fra feltet ville ligge på "omkring" 30 dollar per tønde.

»Vi ser nu resultaterne af et godt samarbejde mellem Statoil, dets partnere og leverandører. Vi reducerer investeringsomkostningerne markant, og vi øger proceskapaciteten, ressource-estimatet og værdien af feltet. Johan Sverdrup er et verdensklasse projekt, og vi ønsker at skabe høj værdi for ejerne og samfundet i generationer,« siger Eldar Sætre, Statoils CEO, i meddelelsen.

Statoil har sænket forventningerne til investeringerne i projektet med 24 mia. norske kr. til 99 mia. norske kr. for første fase. Det svarer til knap 80 mia. danske kroner.

Rambøll, logo, Flag

For hele projektet ventes investeringerne nu at lande mellem 140 og 170 mia. norske kr. I første omgang blev det meldt ud, at investeringerne ville ramme mellem 170 og 220 mia. norske kr. Det blev dog siden justeret til mellem 160 og 190 mia. norske kr.

Feltet, der ligger i Nordsøen ud for Stavanger i Norge, ejes 40,03 pct. af operatøren Statoil, 22,6 pct. af Lundin Petroleum, 17,36 pct. af Petoro, 11,57 pct. af Det norske oljeselskap og endelig 8,44 pct. af Maersk Oil.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen