Berlingske Business

Stærk pris på kystnære møller presser regeringen

13BUSVindmoeller-Det-svensk.jpg
Arkivfoto.

De omstridte kystnære havvindmøller kan bygges til en rekordlav pris, men V-regeringen er stadig indædt modstandere af møllerne. Et flertal i Folketinget, vindmøllebranchen og lokale V-borgmestre

De er grimme, og de er dyre. Nogenlunde sådan kan regeringens kritik af de kystnære havvindmøller sammenfattes. Men efter at budprisen på de kystnære havvindmøller mandag blev offentliggjort, er der taget en del luft ud af det ene argument. Svenske Vattenfall vil nemlig bygge to kystnære havvindmølleparker i Vesterhavet for 47,5 øre per kilowatttime, og det er væsentligt under de 70 øre, som lå til grund for besparelsespotentialet på syv mia. kr. ved at sløjfe de kyst­nære parker.

På grund af de kollapsede elpriser er støttebehovet dog stadig på 3,6 mia. kr., hvilket ligger et stykke over de 1,9 mia. kr., som var den antagede pris, da energiforliget blev lukket i 2012. Derfor fastholder energi-, forsy­nings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) også sin modstand mod de kystnære vindmøller – både på grund af pris og udseende.

Danmark: Minister er åben for privatisering af vand og varme

»Der er desværre stadig grund til bekymring, for støttebehovet er steget, siden vi indgik energiaftalen. Placeringen af møllerne er dog et lige så vigtig for os, for det vil være en fatal beslutning at placere møllerne så tæt på land – det vil være øde­læggende for de danske kyst­strækninger,« siger ministeren.

Borgmestre undsiger minister

Ude hos borgmestrene, der bor langs de omtalte kyststrækninger, er man dog af en anden holdning. Borg­mester Iver Enevoldsen (V) fra Ringkøbing-Skjern Kommune undersiger sin partifælde på Christiansborg: Borgmesteren byder nemlig vindmøllerne velkommen.

»Byrådet i Ringkøbing-Skjern vil have de kystnære vindmøller,« slår borgmesteren fast. »Møllerne har været et tema siden 2012, og jeg synes ikke, det er i orden, at man kommer så sent med nye argumenter. Det har man haft fire år til, og der er også et erhvervsliv, som man skal tage hensyn til.«

Opbakning har der også været rigelig af fra nabokommunen Lemvig, hvor borgmester Erik Flyvholm (V) i forbindelse med det oprindelige forslag om skrotning af de kystnære havvindmøller udtalte:

»Vi havde selvfølgelig håbet på, at møllerne kunne være med til at kickstarte en udvikling på havnen i Thyborøn. Det skulle have givet kommunen flere lokale arbejdspladser,« lød det fra Erik Flyvholm til TV Midt/Vest.

RB PLUS Overvejer at privatisere vand og varme Danmark: Minister

Problemet for de lokale borgmestre er, at de ikke skal træffe den endelige beslutning om, hvor møllerne skal stå. Det skal politikerne på Christiansborg derimod, og her står regeringen i den pikære situation, at man har et flertal imod sig bestående af rød blok og de Konservative. Hos sidstnævne står finansordfører Brian Mikkelsen fast, særligt i lyset af at brancheforeningen Vindmølle­industrien er kommet med et forslag, der kan finansiere de kystnære møller ved at sænke maksimalprisen på havmølleparken Kriegers Flak øst for Møn.

»Vi har energiaftalen fra 2012, som vi forventer, at alle partier lever op til,« siger Brian Mikkelsen, der ikke lader sig mærke af, at prisen på de kystnære vindmøller er steget i forhold til aftalen:

»Med prisloftet på Kriegers Flak bliver de kystnære møller så rigeligt finansieret.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen