Berlingske Business
13:23Stort bud sender hollandsk sikkerhedsfirma mod skyerne

Snigende elkrak har kostet milliarder

28BUSDONG-Energy-201426.jpg
DONG har skilt sig af med de fleste af sine kraftværker uden for Danmark, og på Avedøreværket er man ved at bygge om, så det vil køre 100 procent på træpiller og halm i stedet for kul og gas. Arkivfoto: Simon Læssøe

Energiselskaber over hele Europa skød milliarder af kroner i nye kraftværker i en forventning om støt stigende elpriser. Men i stedet for himmelflugt knækkede elprisen og ødelagde forretningen for danske vindmølleejere og europæiske energiselskaber, hvis tab skal måles i hundrede milliarder kroner.

2009 var på mange måder håbets år i energibranchen. Ikke kun fordi COP15-topmødet løb af stablen i København, men også fordi Europas energiselskaber tilsyneladende havde en række fede år i udsigt, da man håbede på, at den allerede høje elpris ville fortsætte sit himmeltogt og give kronede dage til alt fra gaskraft vil vindmøller. Så man byggede, og man byggede.

Men ligesom COP15 endte energiselskabernes milliarddrømme i den grad som en fiasko.

Data fra den europæiske elhandelsbørs EEX viser, at markedet på dagen for COP15-åbningen i december 2009 forventede, at prisen på el ville stige til lukrative 45,5 øre per kilowatttime i 2015. Seks år senere indløb det egentlige facit: En kilowattimepris på blot 17 øre.

27BUSBroerup-Fjernvarme-193.jpg

Denne udvikling har kostet enorme nedskrivninger som følge af elbyggefeberen i slutningen af sidste årti. Tyske E.On tabte alene i 2015 tæt på 50 mia. kr. på nedskrivninger på kraftværker, og for få dage siden nedskrev svenske Vattenfall med over 20 mia. svenske kroner, da man solgte sin tyske kulforretning. Nedskrivningen, understregede ledelsen, havde været endnu højere, hvis ikke Vattenfall havde solgt forretningen.

»Forventningerne til elpriserne viste sig at være helt urealistiske. Selv under finanskrisen var der en overinvestering i gaskraft i Europa, fordi man troede, at elpriserne ville stige. Så kom finanskrisen, og så faldt elprisen, fordi forbruget faldt. Samtidig fortsatte politikerne med at presse mere vind og sol ind i systemet,« siger elkonsulent og tidl. chef for den danske del af elbørsen Nordpool, Anders Plejdrup Houmøller.

færger

Kæmpe underskud

Elprisfaldet har mange fædre, men særligt tre faktorer har trukket prisen på el ned. Den amerikanske skifergasrevolution pressede priserne voldsomt ned på kul, som elprisen er stærkt forbundet til, subsidieret el fra vedvarende kilder er blevet udbygget i stor stil, og endelig har den amputerede vækst i Europa lagt en dæmper på elektricitetsefterspørgslen.

Det er tæt på den perfekte cocktail af dårlige omstændigheder for den trængte energisektor i Europa. Så godt som alle energiselskaber i Europa – inklusive DONG Energy – har noteret et eller flere store milliardunderskud, som har været direkte forbundet med nedskrivninger på forskellige kraftværker, og da Berlingske i marts gennemgik 2015-regnskaberne for ti af Europas største elselskaber, viste de et samlet underskud på 93 mia. kroner. Den faldende oliepris var her en stor faktor, men den lave elpris drev faktisk en større del af underskuddene.

»Energiselskaberne er totalt udfordret af, at den gamle forretningsmodel ikke fungerer længere, og udfordringerne bliver kun større i takt med, at der bliver opført mere vedvarende energi i Europa,« siger DONG-analytiker hos Sydbank, Morten Imsgard.

Knud-Erik Andersen

Danske DONG Energy har skilt sig af med de fleste af sine kraftværker uden for Danmark, men ét kraftværk ejer man endnu: Det store Enecogen-værk i Holland:

»Det er ikke noget, jeg tillægger ret meget værdi for DONG. Det er en del af forretningen, der er blevet kørt over af markedet, og det er en virkelighed, som mange energiselskaber befinder sig i. DONG er dog meget langt i sin omstilling, fordi man på et tidligt tidspunkt satsede på havvind, og man er ikke så afhængig af elpriser længere. Det er den samme opgave, mange af de andre skal på,« siger Imsgard.

Fortsat elendighed

Berlingske har de seneste dage beskrevet, hvordan de lave elpriser presser den danske vindsektor, hvor små spillere såvel som kæmperne har svært ved at få enderne til at mødes – præcis som hos kraftværkerne.

Men når vind- og energidirektørerne kigger ud i fremtiden er de fortrøstningsfulde, for på selv samme future-marked, der skød helt forkert i 2009, kan man nu se elpriser, der er 50-100 pct. højere end i dag.

Men elproducenterne skal ikke glæde sig for tidligt, lyder det fra Anders Plejdrup Houmøller.

27BUSBroerup-Fjernvarme-193.jpg

Den tidligere Nordpool-chef har tidligere undersøgt de historiske futurepriser for el, der meget ofte skød over målet, og det gør de formentlig også denne gang, siger han.

»Der er stor sandsynlighed for, at futurepriserne som sædvanlig ligger for højt. Vil politikerne holde op med at fylde mere subsidieret produktion ind? Nej. For eksempel i Tyskland og Danmark kan du se, at der er nye planer for havvindmøller, og det betyder, at der ikke er nogen ende på elendigheden for konventionelle elproducenter,« siger Anders Plejdrup Houmøller.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen