Berlingske Business

Russisk milliardær på oliejagt i Nordsøen

mikhail
Den russiske oligark, Mikhail Friedman, skal nu til at bore efter olie i den danske del af Nordsøen. Foto:

Den russiske oligark Mikhail Friedman skal til at bore efter olie i den danske del af Nordsøen. Dét på trods af, at Storbritannien tidligere pressede ham til at sælge sine britiske oliefelter.

Storbritannien satte den russiske mangemilliardær stolen for døren, da han ville på olierov i de britiske oliefelter og pressede Mikhail Friedman til at sælge felterne. Nu er han klar til at bore olie i den danske del af Nordsøen. Det skriver Jyllands-Posten.

Mikhail Friedmans danske olieeventyr startede, da han sidste år blev ejer af olieselskabet Deutsche Erdöl Aktiengesellschaft (DEA). Selskabet faldt i Friedmans hænder, efter det tyske energiselskab RWE solgte DEA til milliardæren i 2015.

Med købet af DEA fik Friedman de to oliefelter Nini og Cecilie i Danmark. I begge felter er DONG operatør og udfører således boringerne. Men med ejerskabet af DEA fik den russiske oligark minoritetsposter i oliefelterne. I samme ombæring fik mangemillardæren, der er verdens 68. rigeste person på Forbes liste, også nogle britiske oliefelter.

Men det passede ikke briterne, at en russisk oligark blev ejer af britiske oliefelter. Derfor tvang Storbritanniens politikere Friedman til at sælge oliefelterne. Og i okober 2015 forlod de britiske felter mangemilliardærens hænder, skriver Jyllands-Posten.

Danmark håndterer situationen anderledes roligt. På baggrund af en artikel på Business.dk i marts 2015 spurgte landets nuværende energiminister, daværende folketingsmedlem for Venstre, Lars Christian Lilleholt (V) den siddende energiminister Rasmus Helveg Pedersen, hvad han mente om Mikhail Friedmans bebudede køb af DEA.

I svaret til Lars Christian Lilleholt skriver den daværende energiminister blandt andet:

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen støtter EU’s forordninger og afgørelser om restriktioner som følge af situationen i Ukraine. Dette gør vi bedst ved at håndhæve de vedtagne sanktioner, og disse omfatter på nuværende tidspunkt ikke denne sag.«

Der er produceret olie i Nini og Cecilie felterne siden 2003. Cecilie er et lille felt, mens Nini er et mindre felt. De producerede tilsammen 348.000 kubikmeter olie i 2014. Olieproduktionen i hele den danske del af Nordsøen var 9.589.000 kubikmeter i 2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen