Berlingske Business

Råvarer: Advarsel om pres på overskudskapacitet løfter oliepriserne

SAUDI ARAMCO-ACCOUNTS/
Priserne på den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie stiger, efter en uge med faldende oliepriser. Foto:

Priserne på den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie stiger, efter en uge med faldende oliepriser. Årsagen er ifølge Reuters Libyens tilbagevenden på oliemarkedet. Og Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer om pres på reservekapacitet.

»Det er et barskt marked. Jeg tror, at det er understøttet af en relativ høj efterspørgsel og oliebeholdningen falder, men hvis man kigger på længere sigt, fortsætter skiferolie med at stige, og den er afhængig af, hvad der sker i Opec,« siger Tony Nunan, som er oliehandler hos Mitsubishi, til Reuters.

Opec og andre producenter inklusive Rusland har reageret på markedsudviklingen ved at indgå en aftale om at sænke olieproduktionen.

IEA skriver ifølge Reuters i sin advarsel, at den globale olieindustris produktionsbuffer bliver presset til sit yderste som følge af produktionstab i forskellige lande.

»Den stigende olieproduktion fra landene omkring Den Arabiske Golf og Rusland, uanset hvor velkommen den er, kommer på bekostning af overskudskapacitetens produktionsbuffer, som bliver strakt til sit yderste. Denne sårbarhed understøtter i øjeblikket oliepriserne, og det ser ud til at fortsætte,« skriver IEA i sin månedsrapport ifølge Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 74,11 dollar mod 73,26 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,33 dollar mod 69,55 dollar torsdag eftermiddag.

Fredag morgen koster en ounce guld 1246,22 dollar mod 1247,04 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 6231,5 dollar mod 6206,5 dollar torsdag eftermiddag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen