Berlingske Business

Præsidentens olierådgiver: Store olieprissving bliver den nye normal

Olie
Photo: Rapidan Energy, Karen Bleier AFP

OPECs dominans på oliescenen er ovre, og det vil føre til en permanent tilstand af store olieprisstigninger og -fald. Det mener George Bushs tidl. olierådgiver Robert McNally, der har studeret olie- markedet, siden de første tønder blev pumpet op.

Tænk på, hvad olieprisfaldet har gjort ved Danmark de seneste år. Maersk Oil og DONG har fyret i stor stil, OW Bunker mistede livet, Maersk Drilling har nedskrevet for et stort milliardbeløb, og nordsøindtægterne til statskassen er faldet som en sten. Det kan næsten virke uvirkeligt, men hvis man spørger Robert McNally, så har vi kun fået forsmagen på en ny olievirkelighed, hvor kæmpemæssige prisudsving bliver normen.

McNally er grundlægger af rådgivningsfirmaet Rapidan Energy, og så var han gennem tre år George W. Bushs chefrådgiver på olieområdet. På onsdag skal han tale til Olie Gas Danmarks årlige summit og fremlægge sine betragtninger af oliemarkedet siden midten af det 19. århundrede, for han genkender tegn i dagens marked, som han tidligere har set. Tegn på, at OPEC ikke længere er en såkaldt svingproducent, der holder hånden under markedet, og tegn på at store prisudsving bliver normen.

»Firedoblingen af olieprisen for omkring ti år siden burde have været den første advarselslampe. Hvornår har vi i moderne tider set den slags prisstigninger, uden der var krig i den persiske golf? Aldrig,« siger Robert McNally, »Den anden røde lampe er prisfaldet i 2014. Hvorfor faldt prisen fra 100 til 26 dollar på seks måneder? Var der en global recession? Ramte en meteor jorden? Imploderede Kina? Nej, der skete det, at Saudi-Arabien ikke ville være en svingproducent længere. Det er de to trompeter, som varskoer den nye æra, vi befinder os i.«

Mærsk

Flere analytikere har siden olieprisfaldet udgivet rapporter, hvor de forventer, at olieprisen vil holde sig omkring det nuværende lejde på 40-60 dollar for en tønde i mange år frem. Men i OPECs fravær tror Robert McNally på en snarlig rutsjetur for olieprisen.

»Et skarpt olieprisfald sår frøene til det næste boom ved at skære på investeringer i ny produktion. Problemet med olie har altid været, at der enten har været for meget eller ikke nok. Lige nu er der for meget, men om lidt vil der ikke være nok. Løsningen på det problem har altid været en svingproducent, men sådan en har vi ikke længere,« siger McNally, der betegner OPEC nuværende produktionsbegrænsninger som uimponerende.

Snarligt fald i vente

»Jeg rådgiver mine klienter om, at der er risiko for et dramatisk prisfald næste år. Men om nogle få år forventer jeg, at olieprisen vil ramme 100 dollar per tønde igen. Så i stedet for lav i lang tid, tror vi på boom og sammenfald,« siger han.

Økonomisk teori ville tilsige, at de mindst rentable oliefelter ville lukke, når olieprisen falder, og at forbruget tilsvarende ville stige. Men det sker ikke i så høj grad med olieprisen, der er, hvad økonomer kalder »sticky« – eller klistret.

»Hvis olieprisen stiger, hvad er dit alternativ så? Du skal stadig på arbejde. Omvendt, hvis benzin falder til det halve, ville du så gå ind i din bil og bare køre rundt i København? Nej, det meste af vores kørsel er for at få os frem, og det ændrer sig ikke. De fleste lande vil også gå meget langt for at undgå at lukke olieproduktion i nedgangstider. Det er problemet,« siger McNally, der mener, at et stop for statslig understøttelse af olieproduktionen kan stoppe bobletendensen, men ellers er løsningerne svære at finde.

»Jeg kæmper lidt, for jeg kan ikke lide at påpege et problem uden en løsning, men jeg ser ikke nogen ny OPEC i horisonten. Så vi må bare leve med boblerne og ride med på rutsjebanen.«

24BUSsiri-dong-energy-Soere.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen